Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 drengene i elitecupfinalen

Tom Kristensen, udgivet d. 14. marts, 2016

U18 Drenge Elite Cup Semi: Skanderborg Håndbold – Aalborg (16-6) 28-20

Skanderborg i pokalfinalen

Skanderborg havde med sejre over Stilling-Hørning, HEI og Sønderborg banet sig vej til semifinalen i Elite Cupèn. Dagens modstander Aalborg var favoritter på baggrund af stillingen i Ligaèn samt holdets tidligere møde i 2016; men Skanderborg tog kampen op, og vandt en klar 8-måls sejr.

Efter et lige udlæg de første 10 minutter af kampen, fik hjemmeholdet for alvor gang i spillet. Aalborg blev i resten af halvlegen regulært spillet baglæns ned i omklædningsrummet af et stærkt hjemmehold, hvor især forsvar og målmand spillede afgørende roller i at holde udeholdet nede på 3 scoringer på 20 minutter. Angrebsspillet var også ganske udmærket og meget varieret, og det gav scoringer fra stort set alle positioner med 7 forskellige spillere på scoringslisten. At Aalborgs målmænd samtidig var i det gavmilde hjørne denne aften gjorde bestemt ikke noget.

Aalborg kom ud til 2.halvleg med mere fart og vilje plus et 3-3 forsvar og en offensiv målmand for at prøve at vende billedet. Det blev også bedre for dem, men de første 10 minutter holdt hjemmeholdets 10-måls føring alligevel. Derefter begyndte Skanderborg at løsne grebet om kampen, og Aalborg begyndte at æde sig ind på hjemmeholdet – Aalborg nåede faktisk at reducere hjemmeholdets føring til 4 mål. I den periode tonsede hjemmeholdet bevidstløs ind i Aalborgs midterforsvar, og dette rod gav ikke bonus. Heldigvis kom Skanderborg igen de sidste 5 minutter, og spillede lige så godt som man havde gjort i første halvleg. Det gav en 8-måls sejr, som denne aften var en retvisende forskel på de to holds præstationer.

Stillinger undervejs:

2-2, 4-3, 7-3, 10-4, 13-5, 16-6, 17-7, 19-9, 21-12, 22-15, 24-19, 28-20.

Målscorer:

Magnus Nygaard 10, Mathias Ruff 4, Frederik Iversen 4, Simon Hedehus 3, Rasmus Meyer 3, Jacob Jessen 1

Website Security Test