Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Turneringens sidste kamp

Webredaktør, udgivet d. 31. marts, 2016

Optakt 1. div. damer, Skanderborg Håndbold vs. DHG Odense lørdag 2/4 kl. 15 i MB-hallen

Lørdag bliver med sikkerhed en meget festlig dag i Skanderborg. Damerne har på forhånd (uafhængigt af dagens resultat) vundet 1. division og kan dermed se frem til en tilværelse i håndboldligaen.

Dette blev en realitet sidste lørdag, hvor damerne trak en storsejr på 33-24 i land på udebane mod Vendsyssel. Stor tak til Vendsyssel for at danne ramme om en festlig afslutning, som endte med både reception i Cigaræsken og et kig på nattelivet i Århus. Celilie Vester 220316-02

Dagens opgør bliver dermed et punktum på en uvirkelig sæson for de grønne damer. Den direkte oprykning til ligahåndbold havde ingen troet skulle endnu i Skanderborgs hænder, men vi har – qua godt arbejde igennem en årrække – haft gode betingelser. Set over hele sæsonen har vi været utrolig brede og selvom vi har mistet spillere undervejs til skader o. lign. har vi forsat ufortrødent fremad. Spillernes arbejdsindsats og seriøsitet har givet os de sidste procenter i de tætte kampe, ligesom den fysiske tilstand spillerne er i, har tilhørt rækkens absolutte top.

Pilen peger derfor mod at det langsigtede arbejde igennem flere år på senior- og ungdomsdelen i Skanderborg Håndbold har båret frugt. Spillerne er som udgangspunkt unge og endnu ikke færdigudviklede som håndboldspillere, men vi ser frem til at blive matchet hårdere i den kommende sæson og arbejde med de processer, der følger med i den del.

Modstanderen på lørdag hedder DHG Odense. Fynboerne er placeret i den nederste del af tabellen og har i dagens opgør meget på spil. Hvis de ingen point får med fra Skanderborg lørdag eftermiddag, vil de med stor sandsynlighed være direkte nedrykker, hvorimod de med to point vil skulle spille nedrykningskampe. Optakt DHG Odense

Det betyder, at dagens modstander vil være enormt tændte forud for kampen i Skanderborg, mens Skanderborg-pigerne naturligvis vil gå ind til kampen med stor glæde og et soleklart mål om, at få en sejr i hus på hjemmebane.

Vi har et mål om, at skrabe flest mulige point sammen – og særligt på hjemmebane – hvorfor vi garantere at pigerne knokler løs i samtlige minutter af dagens opgør.

Vi håber virkelig at I vil give de grønne piger alle former for opbakning denne eftermiddag i Cigaren. Pigerne har leveret en flot og stabil sæson takket være denne ukuelige hjemmebane – derfor vil vi gøre alt for, at slutte ordentlig af så vi kan fejre både en oprykning til Primo Tours Ligaen men også to point på hjemmebane. Rigtig god kamp!

Vi glæder os til at se jer allesammen igen næste år – i nye og større rammer – tak for støtten!

Skanderborg Håndbolds damehold

Entrepris: 40,- kr. for voksne o/18årcero-etage

Der er lodtrækning om en lækker dunjakke fra Cero Etage på entrebilletten.

Website Security Test