Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Sportschefen takker…

Webredaktør, udgivet d. 29. marts, 2016

Oprykning til Primo Tours Ligaen

Jeg kan ikke finde ord for hvor glad, overrasket og stolt jeg er over at det er lykkedes for Skanderborg Håndbold at rykke op i Primo Tours Ligaen. Jeg er stolt, når de andre klubbers trænere og ledere udtaler at Skanderborg 100 % har fortjent oprykningen, for holdet har gennem hele sæsonen været det mest stabile, holdet med det bedste forsvar, og nu også det mest scorende. Ingen har sagt at vi har været heldige, men lidt held har der nu også været blandet i den samlede cocktail.

Jeg har sagt tillykke til pigerne og trænerne, og nu gør jeg det igen. I har været fantastiske.

Men alle omkring holdet har fortjent et kæmpe skulderklap, Søren Lassen holdleder og læge, Morten Kirk Olesen, fysioterapeut og ”terapeut” der professionelt har behandlet pigerne, Kent Jæger som har rådgivet målmændene og ikke mindst Charlotte Skovsager der som koordinator, presseansvarlig, fotograf, programplanlægger, tøjvasker og meget, meget mere, holder gang i alt det praktiske. Takketalen stopper ikke der, Kirsten Madsen som videodame, Johannes Sørensen som fast chauffør, Lene som journalist, diverse speakere, DJs, gulvtørrer og et super publikum til alle vores hjemmekampe.Damernes oprykning til Liga 15/16

At det er lykkedes os, at komme igennem nåleøjet til ”Verdens bedst Liga” er helt unikt, og et resultat af 10 års målrettet elitearbejde i ungdomsafdelingen, hvor rigtig mange håndboldtrænere, eksperter på fysisk træning, kost og ernæring og mentaltræning har sikret os den rette kvalitet i det vi laver, koordinatorer der holder fast i trådene og holder alle til ilden, ledere i ungdomsudvalget, spillere som ikke længere spiller håndbold men som har banet vejen, sponsorer, frivillige der har givet hundredevis af arbejdstimer på SMUKfest og ikke mindst en meget stor forældre opbakning. Det lyder måske lidt for sødt, men jeg har virkelige lyst til at takke flere hundrede engagerede håndbold folk, der gennem årene har været så stort et bidrag, og jeg skal nok få sagt tak til jer alle, når jeg møder jer, men lov mig, selvom jeg ikke har plads til at nævne alle i dette program, at du tager del af æren, og klapper dig selv på skulderen.

Jeg er i den grad imponeret over pigernes indsat og resultater, og jeg håber alle vil være med til at hylde pigerne endnu engang på lørdag når de løber på banen til årets sidste kamp mod DHG Odense kl. 15.00, hvor en repræsentant fra DHF kommer og overrækker pokalen som vinder af 1. division.

Husk også at damerne spiller pokalkamp torsdag den 12. maj kl. 19.30 når de to ligahold Skanderborg Håndbold og Viborg HK mødes her i Morten Børup Hallen i 6. runde af Santander Cup.

af/Henrik Lyngby, Sportschef.

Website Security Test