Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag til U18D

Tom Kristensen, udgivet d. 21. marts, 2016

U18 Drenge Liga: Skanderborg Håndbold – Ikast 29-35

Klart nederlag til Ikast

Ikast kom til Cigaræsken med en god stime af sejre i baghånden, så selv om Skanderborg før jul havde haft overtaget i det indbyrdes regnskab, var Ikast favoritter til dette opgør.

Ikast viste ret hurtigt, at det ikke var tilfældigt, at man havde høstet så mange point i Ligaèn. I løbet af et kvarter havde udeholdet bragt sig foran med 7-10 på godt varieret angrebsspil mod et ikke helt dirkefrit Skanderborg-forsvar. Derefter gik hjemmeholdet frem med et mere offensivt forsvar, og fik på den facon dæmpet det godt sammenspillede Ikast-hold. Skanderborg kunne dog ikke hale ind på uldjyderne på trods af en bedre defensiv, idet afslutningerne var for uskarpe.

Efter pausen lagde de grønne ud som lyn og torden, og fik i løbet af de første fem minutter scoret 6 mål på stort samme angrebskombination, hvor den offensive målmand lavede gennembrud på højre back positionen. I den efterfølgende periode bølgede kampen frem og tilbage indtil udeholdets angrebsmaskine midt i halvlegen kom op i kadence igen. I de sidste 15 minutter udbyggede Ikast føringen til 6 mål, og vandt en fortjent sejr mod et Skanderborg-hold, hvor især forsvaret ikke leverede varen på dagen.

Stillinger undervejs:

2-2, 4-6, 7-10, 10-13, 12-15, 15-18, 21-22, 23-24, 24-28, 26-30, 26-33, 29-35.

Målscorer:

Magnus Nygaard 7, Jacob Jessen 7, Simon Hedehus 4, Jesper Redlefsen 3, Rasmus Meyer 3, Nicolai Falkenberg 3, Troels Hübschmann 2

Website Security Test