Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Skanderborg – REHH

Webredaktør, udgivet d. 23. marts, 2016

Skanderborg Håndbold – Ribe-Esbjerg HH 25-28 (14-13)

En dag der vil gå over i historien som en af de sorteste, ikke bare for Skanderborg Håndbold men for hele håndbold Danmark. Da spillerne mødte ind til kampen fik de den nedslående besked at der var foretaget en kovending i sagen mellem DHF og KIF Kolding København. Fusionsklubben havde fået fratrukket 5 point, og de point var tildelt de 3 klubber der havde gjort indsigelse. Det betød at Sønderjyske fik tilført 2 point som de ikke har tilspillet sig mod KIF, men som de nu fik via en skrivebordsafgørelse.

Der var tegn på både chok, afmagt og vrede blandt spillere og ledere i katakomberne under Morten Børup Hallen. En situation hvor vi havde chancen for slutspil efter 25 ud af 26 kampe var nu definitivt frataget spillerne, og det bragte følelserne i kog.

Danmarks bedste tilskuere kom dog i cigaren alligevel. Der var fyldt op til sidste plads og man kan kun tage hatten af for den opbakning de igen leverede til de lokale grønne knægte.

Kampen var stadig af meget stor betydning for gæsterne fra Ribe-Esbjerg, og det var måske også derfor at de i de sidste 3 minutter iskoldt udnyttede 3 brændte Skanderborg chancer, og kunne sikre sig sejren og dermed en ny sæson i herre ligaen.

Der var stille i omklædningsrummet på Morten Børup Vej 3 efter kampen, meget stille endog. Der kommer nok til at gå nogle måneder inden spillere og trænere fatter hvad der skete denne sorte onsdag før påske.

Tillykke til Ribe-Esbjerg med sejren og overlevelse.

Bedre held næste gang Håndbold Danmark.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Martin Mauer Larsen 6, Mikkel Kaagaard 6, Rasmus Kaagaard 4, Besard Hakaj 3, Jeppe Green 2, Kasper Foder Nielsen 2, Jonas Langerhuus 1, Andreas Væver 1.

Målscorer Ribe-Esbjerg HH:

Morten Vium Troelsen 8, Troels Vejby 7, Jacob Holm 5, Phillip Holm 3, Pelle Schilling 2, Mads Overgaard 1, Hans Christian Lund 1, Mark Nikolajsen 1.

Website Security Test