Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 overraskede mod FCM

Tom Kristensen, udgivet d. 11. februar, 2016

U16 piger elitecup: Skanderborg Håndbold – FCM Håndbold 29-24 (14-10)

Fantastisk præstation af U16 pigerne

Der var ikke mange der på forhånd havde levnet de grønne mange chancer mod ligaens førerhold FCM. Hunulvene var tårnhøje favoritter mod et skadesplaget hjemmehold. Men pigerne ville det anderledes. Efter en lige start bragte de sig foran med 2 mål efter 10 minutters spil, føringen blev stille og roligt udbygget til 4 mål ved halvleg. I pausen sad de fleste i Morten Børup hallen nok og frygtede at FCM ville komme ud til anden halvleg og ligge stort tryk på hjemmeholdet. De forsøgte, med pigerne holdt stand og FCM kom aldrig tættere på end 3 mål. I stedet udbyggede de føringen til 6 mål midt i halvlegen. Her måtte FCM`s målvogter desværre udgå efter et hændeligt skud i ansigtet, og udeholdet måtte sætte en reserve på mål. Herfra kunne hjemmeholdet stille og roligt øge føringen til 9 mål. I slutminutterne fik FCM dog pyntet lidt på resultatet, men de formåede aldrig at skabe spænding i kampen. Et fantastisk forsvar i nye utrænede konstellationer var med til at stresse FCM, og grundlægge sejren. I angrebet var Emma Thatt fuldstændig fantastisk spillende. Foruden hendes 11 mål havde hun næstsidste hånd på yderlig 10-12 scoringer. Sæsonens flotteste kamp af hende. De to fløje Josefine Thorsted og Mathilde Schou var ligeledes flyvende, og meget sikre i deres afslutninger. Men samlet en fantastisk præstation og holdindsats. Tillykke til alle med semifinalepladsen.

Målscorer for Skanderborg: Emma Thatt 11, Josefine Thorsted 8(2), Stinna Benfeldt 4, Mathilde Schou 4, Sofie Sletskov 2, Signe Meldgaard 1

u16 piger 2015_2016

Website Security Test