Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 drengene fik vigtige point

Tom Kristensen, udgivet d. 12. februar, 2016

U16 Drenge, Liga Skanderborg – HF Mors 30-24 (15-14)

Skanderborg stadig ubesejret i ligaen

Lørdag eftermiddag tog U16 drengene endnu 2 point, da de hjemme vandt over HF Mors.

Mors, som kvalificerede sig til ligaen ved at slutte som 2’er i 1 div., var som forventet en svær opgave for Skanderborg. De har et rigtig dygtigt mandskab der råder over flere landsholdspillere.

Mors fik lagt godt fra land og kom foran 2-0, mens Skanderborg lige skulle finde sig selv. Det tog dog ikke langt tid før Skanderborg fik udlignet og efter 10 minutter var vi foran 5-4 og vi bevarede forspringet resten af halvlegen, uden dog at kunne slå det afgørende hul.

Anden halvleg bød på god fight fra Skanderborg drengene og Mors havde store problemer med at holde vores bag spillere, der gang på gang kom igennem i de direkte konfrontationer. Mors forsøgte i en periode at gå frem i et 3-3 forsvar uden det gjorde nogen forskel og til sidst rykkede vi fra dem og vandt med 6 mål.

Pt. fører Skanderborg ligaen med maksimum point, og siden vores sidste kamp har VIES lidt overraskende slået Fredericia/Trelde, som dog er hårdt ramt af skader.

Målscorere: Mads Svangren 11, Tobias Faurskov 10, Frederik Iversen 2, Andreas Søgaard 2, Lasse Aebeløe 2, Magnus Taulbjerg 2, Niclas Christiansen 1.

u16 drenge 2015_2016

 

Website Security Test