Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

To helt forskellige halvlege

Webredaktør, udgivet d. 4. februar, 2016

Referat Rødovre HK-Skanderborg Håndbold 20-27 (14-14)


Fire timer i bus og en lang skole- eller arbejdsdag i benene er ikke den optimale opladning til en kamp i damernes 1. division. Og det sås da også tydeligt, da Skanderborg besøgte Rødovre tirsdag aften. Med i baghovedet lå også, at Rødovre havde slået rækkens nummer 1, Ajax, på det selvsamme halgulv.

Det blev to meget forskellige halvlege. Vi fulgtes ad i første halvleg, som blev meget rodet, og for begge holds vedkommende blev spillet på et meget lavt niveau, fortæller Skanderborgs træner Mikkel Voigt, der dog giver Rødovre den cadeau, at de lykkedes med at slå kampen i stykker. I første halvleg, vel at mærke.

I pausen snakkede vi om, at der manglede 10-20 procent på alle parametre, og derudover ændrede vi vores forsvar, så vi mandsopdækkede Nanna Stormly, og det satte en kæp i Rødovres hjul, fortsætter han.Jubel 1. div. damer 15/16

Anden halvleg, der blev vundet 6-13, startede dog stadig lidt rodet, men det blev bedre, set med Skanderborgøjne, selv om der stadig blev brændt for meget. Det lykkedes dog Skanderborg at få godt styr på kampen og slå et hul ned til Rødovre på syv mål som holdt kampen ud.

Vi havde simpelt hen lige brug for en spand koldt vand i hovedet for at vågne, og man må sige, at vi fightede os til sejren med en god holdpræstation. Og så spillede vores målmand Freja Bossen sig også godt op på sin 21-års fødselsdag, roser Mikkel Voigt.Freja BOSSEN 230116-06

Skanderborg ligger stadig på en andenplads i 1. division, kun to point efter nummer et, Ajax, og med fem point ned til nummer tre, Vendsyssel.

Søndag gælder det sæsonens sidste bustur til Sjælland, hvor rækkens bundprop, BK Ydun, tager imod.
Målscorere for Skanderborg: Othilia Christensen 8, Laura Damgaard 6, Amalie Grøn 6, Celine Holst 3, Nicoline Berthelsen 2, Janne Brøndum 1, Cecilie Vester 1.

Website Security Test