Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborg indføre tvungen hjelm

Webredaktør, udgivet d. 15. februar, 2016

Som den første håndboldklub i Danmark tager Skanderborg Håndbold nu konsekvensen af de mange hjernerystelser i håndboldsporten de senere år.

Full 90Vi indføre nu en forsøgsordning hvor målmændene i U16, U18 og på vores senior hold i 1. division damer og liga herre,  er påtvunget at bruge hjelm under træning. Vi har anskaffet hjelme til alle de 15 berørte målmænd og de bliver tilpasset i den kommende uge og derefter er alle tvunget til at bruge disse under træning frem til sommerferien. Vi opfordre målmændene til også at bruge dem under kampene, men det er i første omgang op til den enkelte målvogter. Vi har indført en prøveperiode for at målvogterne får mulighed for at vænne sig til hjelmene og så vurdere vi senere på om vi skal udvide ordningen til kampe også. Det afhænger selvfølgeligt også af hvilke regelændringer som DHF kommer frem med senere på året, og hvilke anbefalinger der kommer herfra.

Det er en direkte konsekvens af de seneste års mange hjernerystelser der gør at vi nu gør noget aktivt. På landsplan er antallet af hjernerystelser eksploderet de sidste par år, og der er ikke noget der tyder på at det er for nedafgående. Vi har selv haft nogle meget alvorlige uheld i Skanderborg, hvor målvogter Kasper Larsen i sidste sæson var ude i et halvt år efter en bold ramte ham i baghovedet. Vi har stadig Christian Albertsen ude med efterveer af en hjernerystelse fra oktober 2014 og han har nu været ude i næsten 16 måneder.

HshopVi har haft en grundig dialog med HSHOP.DK i Århus, som er eneforhandler af de nye Full 90 hjelme, som nedsætter risikoen for de alvorlige hjernerystelser betragteligt. Det er de hjelme som vi har valgt at stille til rådighed for målvogterne, for de er lavet på en måde hvor de genere mindst muligt samtidigt med at de er til at anskaffe til en rimelig pris.  HSHOP.DK har oplevet en stor efterspørgsel på den korte tid de har haft de nye hjelme på lager, og det viser jo med alt tydelighed at der vitterligt er et problem som der skal tages hånd om. Problemet løses næppe ved at forbyde at spillerne kan beskytte sig selv og med de mange alvorlige sager de senere år giver vel også grund til at tage problemet alvorligt nu.

Kasper Larsen hjelmFysikken og hårdheden i spillet er jo blevet markant udviklet igennem årene og det er jo nærliggende at tro at det er en udspringer af dette der gør at flere og flere kommer til skade med hjernerystelser. Samtidigt er der vel ikke sket en eneste regelændring der gør spillet mindre risikobetonet siden håndboldspillet blev opfundet, så det er måske helle ikke så mærkeligt at der kommer nogle konsekvenser i takt med udviklingen af spillet.  Vi har nu valgt at tage problematikken alvorligt i Skanderborg, og gå forrest med en forsøgsordning. Vi vil nu se hvad erfaringer vi har fået til sommer, hvor vi vil vurdere på hvad der skal være af politikker i klubben fremadrettet. Det er jo ikke kun målvogterne der har oplevet hjernerystelser, men også mange markspillere, men vi har nu valgt at starte et sted og det er med de mest udsatte på målvogter positionen.

Website Security Test