Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Sejr til U14 drengene

Tom Kristensen, udgivet d. 2. februar, 2016

U14D 1. division A:  Skanderborg – Team Haderslev-Vojens 24-14 (13-4)

Humør, gejst og vilje gav 2 point

Skanderborgs U14 drenge kom rigtig godt fra start i hjemmekampen mod Haderslev-Vojens. De mørkegrønne virkede opsatte fra start og pressede Haderslev-Vojens langt tilbage på banen i forsvarsarbejdet, hvilket udeholdet ikke magtede at løse i 1. halvleg. Især virkede Magnus Vejsgaard tændt og vandt flere dueller med Haderslev-Vojens farlige venstre back. Det stærke forsvarsarbejde gav flere contra chancer til Skanderborg, som udlignede promte i den anden ende. I det etablerede angrebsspil gav tålmodighed og løb på kanterne Haderslev-Vojens nok at se til og Skanderborg kunne derfor gå til pause med en føring på 13-4.

I 2. halvleg blev der skiftet mere ud hos Skanderborg og holdet mistede lidt af presset og tempoet fra 1. halvleg. I stedet fulgtes de to hold ad det meste af halvlegen, hvor der dog var aldrig tvivl om kampens udfald. For hjemmeholdet fik Casper Ørholst debut på højre fløj, en opgave han løste flot med 2 scoringer på 2 forsøg.

Næste kamp er søndag den 7/2 hvor Skanderborg gæster Spektrum Odder.

Målscorer for Skanderborg

Magnus Haubro Jensen 7, Jakob Villemoes Larsen 3, Thomas Arnoldsen 3, Casper Ørholst 2, Lasse Højgaard 2, Magnus Vejsgaard 2, Marcus Pors Engelbrecht 2, Alexander Skjærris 1, Frederik Arnoldsen 1, Mads Sejrsen 1.

Skanderborg Håndbold U14 Da 2015-16

 

Website Security Test