Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Kommunen forlænger branding aftale

Webredaktør, udgivet d. 18. februar, 2016

Økonomiudvalget i Skanderborg kommune har godkendt en forlængelse af den nuværende branding aftale der udløber til sommer, således at Skanderborg Kommune også de kommende 3 sæsoner køber branding og markedsføring via håndboldklubben.

KommuneDen nye aftale skal endeligt konfirmeres på onsdagens byrådsmøde, og den indebærer et uforandret beløb på 500 tkr i næste sæson 2016/17, mens den de efterfølgende 2 sæsoner falder en smule til hhv. 475 og 450 tkr.

Horsens Folkeblad skriver i dagens udgave, at Skanderborg Håndbold tilbage i sommeren 2013 fik en økonomisk håndsrækning fra kommunen på grund af et millionunderskud i klubben.

Dette har vi tidligere forgæves gjort den pågældende journalist opmærksom på, at dette er ikke korrekt. Vi ansøgte kommunen tilbage i 2013 om et ekstraordinært tilskud i forbindelse med et fejlslagent forsøg med at flytte hjemmekampe til Horsens, men dette afslog kommunen. Til gengæld forlængede kommunen i samme ombæring den gamle branding aftale med 3 år, og det er denne som udløber her til sommer.

I samme artikel refereres borgmester Jørgen Gaarde for følgende:

Jørgen Gaarde– Vi har et ønske om at fortsætte med at sponsere Skanderborg Håndbold, men samtidig vil vi gerne nedtrappe beløbet, fordi der også mange andre steder i vores organisation skal løbes længere på literen, siger borgmester Jørgen Gaarde (S) med henvisning til de besparelser, der blev besluttet på sidste års budgetforhandlinger.

I økonomiudvalget var der ikke tvivl om, at vi får meget synlighed og branding for de penge, vi giver for sponsoratet, siger Jørgen Gaarde.

– Hvis vi skal bruge penge på branding, skal det være noget, der bringer Skanderborg Kommunes navn positiv opmærksomhed langt ud over kommunegrænsen. Hvis vi sammenligner os med andre kommuner i Østjylland, er det her et meget lille beløb, siger Jørgen Gaarde.

 Den samlede pulje til markedsføring på kultur- og idrætsområdet er nu på 875.000 kr. om året.

Partiet SF er imod branding aftalen, som mener at bl.a. taekwondo klubben kunne være et ligeså godt branding aktiv for kommunen. Fra samme artikel citeres SF partiformanden for følgende:

Jens Sønderskov (SF) kan ikke støtte indstillingen om penge til markedsføring af kommunen gennem Skanderborg Håndbold.

Jens_Sonderskov_stor– Vi skal spare sindsygt meget i den kommende periode, og i SF mener vi, at det i første omgang er en kommunes opgave at sørge for basisvelfærden, siger han, der ellers selv er vild med håndbold.

– Det er ikke fordi, jeg ikke under en trængt håndboldklub pengene, men hvorfor lige Skanderborg Håndbold? Både fodboldklubben, taekwondoklubben og flere andre gør det også rigtig godt, siger Jens Sønderskov.

Jens Sønderskov påpeger desuden, at kommunen allerede har bidraget en del til Skanderborg Håndbold i form af de nye faciliteter på Fælleden.

– Som kommune kan vi have god samvittighed, fordi vi giver klubben bedre rammer. Men jeg vil hellere støtte en kommunal børnehave end en professionel håndboldklub, siger han.

 

Website Security Test