Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Damerne slog topholdet Ajax

Webredaktør, udgivet d. 28. februar, 2016

Referat 1. division, Skanderborg Håndbold – Ajax København, 19-16 (11-11)

Lørdag eftermiddag festede en propfyldt Morten Børup Hal sammen med Skanderborgs 1. divisionskvinder, da de havde slået topholdet Ajax efter en gysende spændende kamp.

Dermed fører Skanderborgholdet 1. division og er et betragteligt skridt tættere på den direkte oprykning til kvindernes håndboldliga. Vinder de de resterende fem kampe, vil oprykningen være en realitet.

Målsætningen for holdet var i starten af sæsonen at ende blandt de otte bedste hold i 1. division – men gennem hele sæsonen har Skanderborgkvinderne overraskende ligget på enten 1. eller 2. pladsen. Og det selv om holdet er det klart yngste hold i 1. division, hvor alle spiller på amatørbasis og altså ikke får en krone for det!

Mange af spillerne har før oplevet at kunne kaste sig jublende i hinandens arme efter imponerende Skanderborgsejre, da de for eksempel på SHEA (Skanderborg Håndbold Elite Akademi) vandt U16 DM til klubben, og flere har også hjemført medaljer med diverse ungdomslandshold, så de var ikke uvante med at juble efter en vigtig og forløsende sejr. 1. div. damer vs. Ajax 15/16

Når der har været drømt ligadrømme, siden pigerne var ganske unge, er en sejr som lørdagens over Ajax endnu en uforglemmelig skalp til samlingen. Og derfor blev der jublet ekstra meget i Cigaræsken i lørdags. Da de to hold mødtes i efteråret i København, tabte Skanderborg med seks mål, og Ajax’ har en klar målsætning om at rykke i ligaen.

Så kampens betydning var ikke til at tage fejl af, selv om træner Mikkel Voigt forinden slog fast, at det blot var endnu en kamp i rækken, når netop Ajax kom på besøg. Ingen kunne dog sige sig fri for at være ekstra tændte og forventningsfulde før den vigtige kamp. Og måske også lidt urolig for, om hele holdet ville ramme det perfekte spændingsniveau. Men den bekymring blev gjort til skamme. Skanderborg spillede koncentreret og tog rigtige beslutninger, og spillerne gav sig til det yderste, godt hjulpet på vej af et meget medrivende publikum.

Efter kampen var Mikkel Voigt da også en tilfreds træner.Cecilie Vester 1. div. damer vs. Ajax 15/16

Det var sindssygt flot og stor ros til spillerne. Ikke for at de er dygtige og spillede godt, men for deres indstilling til at arbejde, til at fighte og vise krigermentalitet. Igen lykkedes vores forsvarsspil rigtig godt, især vores midterzone var god og stod imod det tryk, som Ajax kom med netop der, siger træneren, som især roser stregspiller Cecilie Vester, der spillede samtlige 60 minutter og blev topscorer.

Hun blev derfor også kåret til kampens spiller af sponsoren Sport 24.

Angrebsmæssigt blev det lidt forkrampet, Ajax dækkede flot op, og det havde vi svært ved at løse indimellem. Kampen var præget af gode målmænd på begge hold, og i anden halvleg stod vi om muligt endnu bedre i vores forsvar, så de kun fik scoret fem mål, fortsætter Mikkel Voigt. IMG_8869

Under opvarmningen var bagspiller Othilia Christensen i øvrigt vrikket om på foden, men blev tilset af holdleder Søren Lassen, der fik hende tapet så godt op, at hun kunne spille fuldt med.

Da tænkte jeg da “F….”, det var ikke lige det, vi havde brug for med vores lange skadeshistorik, men det gik jo, smiler træneren.

Holdet ser nu frem til næste kamp søndag aften i Fredericia. Næste hjemmekamp spilles lørdag 12. marts kl. 14, når TMS Ringsted kommer på besøg i Cigaræsken.

Målscorere for Skanderborg: 

Cecilie Vester 5, Othilia Christensen 5, Amalie Grøn 4, Kristina Jørgensen 2, Laura Damgaard Lund 1, Janne Henriksen 1, Nicoline Olsen 1.

Website Security Test