Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Svær udekamp i Roskilde

Webredaktør, udgivet d. 15. januar, 2016

Optakt Roskilde – Skanderborg, søndag 17/1-16 i Roskilde-hallerne kl. 15.00

I sidste weekend fik vi den start på 2. halvdel af sæsonen, som vi havde håbet på, med en arbejdssejr 23-18 over Virum Sorgenfri, men spillet var ikke prangende, og på intet tidspunkt fandt vi det flow, som ellers er lykkedes så mange gange i denne sæson. På søndag drager vi den lange vej til Roskilde, og vi er helt opmærksomme på, at vi på alle parametre skal løftes os, hvis vi skal lykkedes med en sejr i Roskilde. På toppen af mange taktiske overvejelser, spilsystemer og skudmønstre, så er recepten ganske simpel. Vi skal være 100 % klar til en voldsom fight – En rigtig topkamp.IMG_7841

Med vores fantastiske placering som tophold, er flere medier og ”håndboldfolk” begyndt at snakke om oprykningskampen mellem Ajax og os… Vi er slet ikke så langt, dels har vi kun et beskedent forspring, der er stadig 24 point der skal spilles om, vores hold er på ingen måde robust. Men når det så er sagt, så er vi et talentfuldt hold, vi er i god fysisk form, vi har søgt heldet, og er lykkedes maksimalt indtil nu, og der er ingen grunde til, at vi ikke skal fortsætte det gode spil, for vi sultne efter nye sejre.

Knæk og bræk.

 

Website Security Test