Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Sheriffen forlænger

Webredaktør, udgivet d. 12. januar, 2016

Boxer Herre Ligaens yngste træner Nicolej Krickau har sammen med sportschef Torben Væver brugt nytårspausen til at forhandle en forlængelse af kontrakten med Skanderborg Håndbold.

Nicolej Krickau 191115-04Nicolej Krickau havde oprindeligt kontrakt for den kommende sæson 2016/2017, men nu er parterne blevet enige om en forlængelse med yderligere et år, så kontrakten nu løber frem til 30/6-2018.

Sportschef Torben Væver:

Vi har haft en løbende dialog med Nicolej omkring hans kontrakt, og begge parter føler at det giver god mening at forlænge samarbejdet med yderligere et år allerede nu. Nicolej har taget den lange tur fra U14 træner og op igennem systemet, og har nu på 2. sæson det øverste ansvar for vores bedste herrehold. Han kender klubben ind og ud og selvom han har haft nogle af spillerne i en del år efterhånden, så føler jeg stadig han er den rigtige mand til at lede Skanderborg de kommende godt 2 sæsoner. Det er i min bog Danmarks mest lysende trænertalent og der kunne meget vel vente en større klub på Nicolej når han er færdig i Skanderborg. Han har jo den beskedne opgave at skabe resultater med et spillerbudget der er under det halve af de klubber der ligger omkring os, så at vi p.t. er placeret på en 9. plads er langt mere imponerende end stillingen umiddelbart viser. Det er godt håndværk og det er netop det som Nicolej står for.

I næste sæson går vi ind i en ny æra i Skanderborg, når vi tager den nye hal på fælleden i brug, og jeg er meget tryg ved at det er Nicolej der står på broen og skal styre vores Gunmen igennem de rørte vande i Boxer Herre Ligaen de første 2 sæsoner i de nye omgivelser.

Website Security Test