Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag til U14 drengene

Tom Kristensen, udgivet d. 11. januar, 2016

U-14D 1. div. A: AGF-Skanderborg 25-24 (12-12)

U-14 spænding frem til sidste fløjt

Søndagens kamp i Frederiksberghallen var et spændende opgør, som stod åbent helt frem til kampens slutfløjt. AGF stillede op med en stærk bagkæde og god fysik og kom bedst fra start, men Skanderborg hægtede sig hurtigt på og førte det meste af første halvleg. Kort før pausen var Skanderborg foran med 9-12, men AGF fik presset Skanderborg tilbage mod linjen og scorede 3 mål i træk på stærke skytter i høj fart samt godt stregspil, så holdene måtte gå til pause med stillingen 12-12.

Efter halvlegen fortsatte spændingen og kampen var helt åben. Især var Magnus Vejsgaard med til at skabe problemer for AGF i både forsvar og angreb, men midt i 2. halvleg valgte AGF at træde et skridt længere frem i forsvaret, uden at Skanderborg denne gang fik sine fløje mere i spil. Det skabte problemer for de grønne, som på dette niveau skal spille op til sit bedste i hver kamp – på alle pladser – for at få point.

Ved stillingen 23-21 nappede Jonas Bang for 2. gang en contra chance og da Lasse Højgaard straks efter straffede med scoring i den anden ende til 23-22 var kampen fortsat helt åben med få minutter igen. I sidste ende var det dog AGF, der denne gang havde det fysiske overskud til at nette kampens sidste mål til slutresultatet 25-24. Mon ikke der venter et lige så spændende returopgør i Morten Børup Hallen senere på foråret.

Scoringer Skanderborg:

Magnus Haubro Jensen 9, Magnus Vejsgaard 5, Thomas Arnoldsen 4, Mads Sejrsen 3, Lasse Højgaard 2, Alexander Skjærris 1.

 

Skanderborg Håndbold U14 Da 2015-16

Website Security Test