Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Flot hjemmesejr til U16P

Tom Kristensen, udgivet d. 21. januar, 2016

U-16 Pige 1. division: Skanderborg Håndbold – Fredericia HK 1990  28-22 (14-10)

Skanderborg kom godt fra starten i kampen mod et af topholdene i rækken Fredericia HK 1990, dog i en noget alternativ opstilling med bl.a. fløjspiller Josefine Thorsted i bagkæden. Holdet formåede alligevel at levere godt og disciplineret spil, hvilket også resulterede i flotte mål og gennemspillede angrebsåbninger.

I anden halvleg startede Skanderborg planmæssigt og kom hurtigt foran med 8 mål, men midt i halvlegen kom der scoringskrise, og samtidig fik Fredericia bidt sig fast og halede ind, så målforskellen kun var på 3 mål. Herefter vågnede Skanderborgpigerne heldigvis op til dåd igen, og der var ikke på noget tidspunkt i kampen, hvor man var i tvivl om udfaldet.

Træner Ronni Boy sagde efter kampen: ”Pigerne spillede taktisk flot i dag i forhold til de skader, som vi har. De viste god disciplin i angrebsspillet, hvor aftaler blev holdt. Josefine gjorde det flot på den uvante plads i bagkæden, ligesom U14-spilleren Kathrine Lind igen bød godt ind. Jeg er rigtig glad for, at vi får +6 mål med fra denne kamp”.

Næste kamp er mod SINE Håndbold 2 i Klosterhallen, søndag den 24. januar kl. 14.00.

Målscorere: Emma Thatt 10, Sofie Sletskov 5, Josefine Thorsted 4, Kathrine Lind 3, Stinna Benfeldt 2, Mathilde Schou 2, Majken Hedegaard 2 og Caroline Callesøe 1

Redningsprocent: Anna Kristensen 31

u16 piger 2015_2016

Website Security Test