Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Endnu en storsejr over Lyngby

Webredaktør, udgivet d. 24. januar, 2016

Referat 1. div. damer, Skanderborg Håndbold-Lyngby HK, 32-22 (18-14)

Skanderborgs damer kom lørdag eftermiddag tilbage på sejrskurs efter storsejren på 10 mål over Lyngby i Morten Børup Hallen. Det var dog først mod slutningen af første halvleg, at Skanderborg begyndte at trække fra.

Lyngby er et rigtigt godt hold med mange dygtige profiler, så det er et drømmeresultat for os. Vi er sindssygt tilfredse, sagde en godt tilpas skanderborgtræner Mikkel Voigt efter kampen.

Amalie Grøn 1 div. damer 15/16

Han roser holdet for en stærk fælles indsats, hvor alle spillere tog ansvar.

Det var en holdsejr, hvor alle løste den opgave, som de havde fået. Vi var dog ikke helt tilfredse med forsvaret i 1. halvleg. Det fik vi talt om i pausen og fik sat fokus på, hvad det var, Lyngby gerne ville, og så lykkedes det jo fint i 2. halvleg, hvor vi kun lukkede otte mål ind. Det fik betydning for vores angrebsspil, hvor vi havde mange målsøgende spillere, og det gjorde det svært for Lyngby at dække op for, tilføjer han.

Han roser de to U18-piger, som var med i kampen, Kristina Jørgensen og Nicoline Olsen, og fremhæver derudover især venstrefløjen Amalie Grøn, hvis indsats han kalder “outstanding”. Hun scorede det ene kontramål efter det andet, fangede bolde i forsvaret og førte dem selv op til scoring, greb målmændenes lange udkast og sled sig igen og igen fri af forsvaret, hvorefter hun scorede.1. div. damer 15/16

Men man kunne nu rose hvem som helst på holdet efter den kamp, siger den stolte skanderborgtræner.

Holdets næste kamp spilles en hverdagsaften på Sjælland, nemlig tirsdag 2. februar i Rødovre, hvor udfordringen lyder på at være fokuseret og klar til kamp efter – for de flestes vedkommende – at have været på arbejde og så en bustur på små fire timer. Sidst, de to hold mødtes, var i Morten Børup Hallen i september, hvor Skanderborg vandt 29-21.

Målscorere for Skanderborg Håndbold: Amalie Grøn 10, Laura Damgaard 6, Othilia Christensen 6, Celine Holst 3, Nicoline Berthelsen 2, Nicoline Olsen 2, Cecilie Vester 1, Caroline Theill 1, Kristina Jørgensen 1.

Website Security Test