Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skidt indsats af U18P

Tom Kristensen, udgivet d. 11. december, 2015

U18 piger 1.division: SK Århus – Skanderborg Håndbold 25-23 (12-13)

Stor skuffelse for U18P

Torsdagens kamp i Lystrup mod SK-Århus var en direkte duel om en plads i Ligaen efter jul, og desværre tabte pigerne kampen efter en meget dårlig indsats. Fra start virkede pigerne ellers klar på opgaven, og bragte sig sikkert foran med 2-5. Herefter gik de i stå, og SK kom langsomt med i opgøret. Ved pausen var stillingen 12-13. 2 halvleg fortsatte meget lige, og med 5 min igen var stillingen helt lige 22-22. I de sidste 5 minutter formåede pigerne dog kun at score en enkelt gang, og måtte gå fra banen uden point mod et godt kæmpende SK hold. Meget dårligt angrebsspil gennem det meste af kampen var årsag til nederlaget. Der blev spillet alt for individuelt, og taget alt for hurtige beslutningen.

Pigerne er nu afhængig af at FCM besejre SK Århus lørdag, mens de selv skal besejre rækkens bundhold Sønderjyske for at sikre sig liga billetten. FCM er dog sikret en plads i ligaen, og det ligner derfor en 3. plads til pigerne, og en playoffkamp mandag i Ikast.

Målscorer for Skanderborg : Kristina Jørgensen 7, Sofia Deen 5, Nicoline Olsen 4, Edita Nukovic 2, Stine Kristensen 2, Sarah Stougaard 2, Caroline Svarre 1

Website Security Test