Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Mads Thomsen stopper i grønt

Webredaktør, udgivet d. 16. december, 2015

Når sæsonen 2015/2016 er fløjtet af, bliver det samtidigt et farvel til forsvars general Mads Thomsen.

Sportschef Torben Væver:

Mads har været her i klubben i 3 sæsoner, og har udviklet sig til en vigtig brik i vores forsvarsspil og en hovedårsag til at vi specielt i denne sæson har fået skruet en rigtig fin defensiv sammen.

Mads Thomsen 191115-01Mads Thomsen kom til klubben fra Sønderjyske, hvor han havde spillet hele karrieren. Familien faldt desværre ikke rigtigt til i Skanderborg, hvorfor de tidligere på året flyttede tilbage til Gråsten. Vi ville gerne have fortsat samarbejdet med Mads fremadrettet, men de forhandlinger endte desværre ikke i en ny aftale. Dels ville det betyde mange timer for Mads på landevejen, og da Mads samtidigt fik et tilbud fra en anden klub som vi rent økonomisk slet ikke kunne matche, så må vi erkende at vores samarbejde med Mads slutter efter denne sæson.

Vi har været rigtigt glade for at have Mads i truppen og klubben, så det ærgrer os selvfølgeligt på flere områder at samarbejdet slutter nu. Men sådan er gamet og de vilkår vi arbejder under i Skanderborg, hvor pengene ikke er så store. Vi er naturligvis allerede i fuld gang med at kigge efter en erstatning for Mads, men det er store sko der skal udfyldes som ny forsvarsgeneral.

Vi vil gerne takke Mads for hans tid i klubben, og ønsker ham alt godt fremadrettet i nye omgivelser.

Website Security Test