Uafgjort i sidste sekund
U18 Drenge 1. Division : Ikast – Skanderborg 21-21 (10-11)
Uafgjort i Ikast efter drama
En håndboldkamp er først afgjort efter sidste dommerfløjt ! Ikast troede, at det var løgn; men Rasmus Meier scorede direkte på 3-meter kast i sidste sekund, og skaffede Skanderborg et point i Ikast. Jublen var stor – hos Skanderborg..
Ikast lagde ud i en 5-1 opdækning for at skærme Skanderborgs bagkæde, men udeholdet løste det på glimrende vis, og spillede sig frem til en del chancer. Samtidig fik man lukket godt af i forsvaret og førte 2-5 efter 10 minutter. Uheldigvis måtte Simon H udgå med en fodskade, og spillet blev midt i halvlegen en kende mindre flydende i angrebet, hvorimod forsvar og målmand fortsat stod godt. I slutningen af halvlegen kom udeholdet igen og producerede flere chancer; men uheldigvis havde Ikasts målmand besluttet sig for at begynde spille godt, og medvirkede til at Skanderborgs føring ved halvlegen kun var 10-11.
I anden halvlegs start kunne de grønne lige akkurat holde føringen; men det så værre og værre ud i angrebet trods forsøg på at ændre situation med overtal via en offensiv målmand. Mens udeholdet i det første kvarter kun lavede 3 mål, kom Ikast med 6 scoringer foran 16-14 og virkede til have fået mod på tilværelsen. Skanderborg var i store vanskeligheder, da spillet simpelthen ikke fungerede, og Ikast kom helt op på en 4-måls føring. Heldigvis kom der et vendepunkt for Skanderborg i de sidste 10 minutter, hvor udeholdets målmand virkelig var kampafgørende med mange gode redninger, samtidig med at der kom mere fantasi i angrebsspillet. Således kom de grønne op på 20-21 inden det sidste sekund, hvor dommeren dømte 3-meter…og kort derefter lå Skanderborg spillerne i en stor klump på den lange stregspiller, og fejrede det godt tilkæmpede ene point.
Stillinger undervejs:
2-2, 2-5, 3-6, 6-8, 8-10, 10-11, 11-12, 14-13, 16-14, 18-15, 20-18, 21-21.
Målscorer:
Thomas Strøm 6, Kristian Stampe 4, Nicolai Husum 3, Magnus Nygaard 2, Frederik Thøgersen 2, Simon Hedehus 1, Nicolai Falkenberg 1, Jesper Redlefsen 1, Rasmus Meier 1