Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 drengene delte

Tom Kristensen, udgivet d. 15. november, 2015

U18 Drenge 1. Division: Skanderborg – Kolding 24-24 (10-9)

Et point til U18 i en tæt kamp

For begge hold stod der rigtig meget på spil. Kolding var kommet dårlig fra start i sæsonen, og skulle have point for at bevare chancen for at kunne komme i Liga; og Skanderborg stod ikke meget bedre efter to nederlag i træk. Det blev også meget tæt og spændende til det sidste.

Skanderborg lagde godt ud og virkede meget veloplagte. Hjemmeholdet fik spillet sig frem til mange gode chancer, og 2-1 efter 5 minutter var i virkeligheden for lidt. Kolding, der i dag stillede med ”A-kæden” var heller ikke dårlige, men manglede noget flow og fantasi i angrebet; og Skanderborg-forsvaret og målmænd kunne gardere sig mod det meste. Sådan bølgede kampen frem og tilbage indtil det tyvende minut, hvor Stampe og Jesper R i årets kontraangreb i en 2 mod 4 situation scorede en fantastisk kasse. Det blev startskuddet på 5 gode minutter for de grønne, hvor man øgede til en 4-måls føring og spillede virkelig godt. Nu tænkte alle, at Kolding var sat af. Uheldigvis blev det en sovepude, og hjemmeholdet forærede Kolding 3 lette mål inden halvleg, og formåede ikke selv at score.

Anden halvleg startede lige så skidt som første sluttede for Skanderborg, og Kolding kom på 12-12 efter 5 minutter. Men derefter vågnede hjemmeholdet op igen, og scorede i de næste 5 minutter 5 gode mål efter virkelig godt spil, og samtidig fik man bedre fat i forsvaret trods 3 –Kolding scoringer. Nogle diskutable kendelser og en 2-minutters udvisning bragte Kolding tilbage med en et måls føring; men Skanderborg svarede igen med et velfungerede offensivt målmandsspil og bragte sig i spidsen med 1 mål inden de sidste 5 minutter af kampen. Afslutningen på kampen blev meget tæt, hvor Skanderborg kunne have sikret sig sejren, hvis ikke der var blevet fløjtet for angrebsfejl i en bestemt situation.  Alt i alt var det dog nogenlunde i orden, at kampen sluttede uafgjort, og begge hold holdt sig inde i kampen om at komme i Ligaèn.

Stillinger undervejs:

2-1, 2-3, 5-4, 7-6, 10-6, 10-9, 12-12, 17-15, 17-18, 21-20, 23-22, 24-24.

Målscorer:

Thomas Strøm 5, Magnus Nygaard 5, Simon Hedehus 4, Nicolai Husum 4, Kristian Stampe 2, Jesper Redlefsen 2, Rasmus Meyer 1, Troels Hübschmann 1

 

 

Website Security Test