Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U14D sikret førstepladsen

Tom Kristensen, udgivet d. 30. november, 2015

U14D 1. Division: Randers – Skanderborg 18-26 (9-15)

Skanderborg sikrer sig puljens 1. plads
I dagens U14D kamp mødtes rækkens top- og bundhold, men Hornbækhallen fik alligevel masser af underholdende, tempofyldt håndbold i begge ender.
Skanderborg kom bedst fra start og fik med et par kontramål og lækre detaljer i angrebsspillet hurtigt lagt afstand til Randers. Hjemmeholdet bed dog fra sig og efter en lidt sløv start, viste Randers masser af vilje til flere gode afslutninger fra distancen.
Desværre for Randers var Skanderborgs Magnus Haubro slet ikke til at styre og han leverer en flot præstation i både forsvar og angreb, hvor han nettede ikke mindre end 10 gange og leverede adskillige assists til sine medspillere.
I det hele taget viste Skanderborg disciplin i det meste af kampen og spillede sig frem til de gode afslutninger fra stort set alle positioner. Randers kæmpede flot, men løb lidt tør for kræfter sidst i kampen, hvorfor Skanderborg kunne score til slutresultatet 18-26. I øvrigt med ikke mindre end fem 1. års spillere på banen i kampens sidste periode.
Med dagens sejr har Skanderborg sikret sig 1. pladsen i puljen inden jul. Det forlyder, at træner teamet Møller & Sørensen er tilfredse.
Målscorer Skanderborg:
Magnus Haubro Jensen 10, Jakob Villemoes Larsen 3, Mads Sejersen 3, Thomas Arnoldsen 3, Frederik Arnoldsen 2, Magnus Vejsgaard 2, Thorbjørn Kristensen 2, Jonas Holm 1.
Website Security Test