Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Storsejr til U18 pigerne

Tom Kristensen, udgivet d. 15. november, 2015

U18 piger 1. division: Skanderborg Håndbold – Horsens Håndbold 30-15 (15-6)

Ny storsejr over Horsens

Efter tirsdagens dårlige indsats og nederlag til FCM var det en flok koncentreret piger som ville vinde dagens kamp mod bundholdet Horsens. Hjemmeholdet kom da også stærkt fra start og bragte sig hurtigt komfortabelt foran. Solidt forsvarsspil, og flere flotte angreb sikrede at spændingen reelt var væk efter de første 30 min. Hjemmeholdet var foran med hele 15-6. Efter pausen blev der byttet mål de første 10-15 min, herefter rykkede pigerne igen og sikrede sig dermed en ny storsejr over Horsens.

Skanderborg var igen ramt af skader og havde kun to udskiftere til rådighed til dagens kamp. Næste kamp er først den 4 december, en pause der gerne skal bruges til at få flere spillere klar inden de afgørende kampe om pladserne i ligaen.

Målscorer for Skanderborg: Sofia Deen 9, Stine Kristensen 6, Sarah Stougaard 6, Edita Nukovic 3, Caroline Svarre 2, Michelle Sally 2, Kristina Jørgensen 2

Website Security Test