Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

På sejrskurs igen

Webredaktør, udgivet d. 30. november, 2015

Referat EH Aalborg – Skanderborg Håndbold 21-29 (9-14)

Efter nederlaget mod Ringsted i forrige weekend kom Skanderborgs håndbolddamer igen på sejrskurs, da holdet søndag var i Nørre Sundby hos EH Aalborg, der ligger andensidst i tabellen.

Skanderborgs Laura Damgaard var i scoringshumør, især i første halvleg, hvor hun kom op på seks mål. Aalborg fulgte godt med og var hele tiden et mål foran indtil det 17. minut, hvor Skanderborg kom foran med et enkelt, 6-7. Amalie Grøn, Nips, 1. div. damer 15/16Og herefter fortsatte Laura Damgaard, Nicoline Berthelsen og Amalie Grøn med at øge føringen til 9-14 ved pausen.

Aalborg fik dog i løbet af anden halvlegs første fem minutter hentet tre mål, men det lykkedes dem aldrig at komme tættere på og var med otte minutter igen bagud 15-27! Hjemmeholdet fik dog pyntet på resultatet i slutfasen.

Det var godt at se, at der var en fin indstilling på holdet, med god energi i forsvaret, og flere der tog ansvar og bød ind, siger Skanderborgtræner Mikkel Voigt, der er glad og tilfreds med de to point.

Han roser Celine Holst for at tage et stort ansvar i forsvaret, som generelt fungerede rigtig godt i 45 minutter og fik presset Aalborg, som fik mere og mere svært ved at score på Skanderborgs Monika Kongsgaard.Monica Kongsgaard 1. div. damer

Vi holdt bl.a. Aalborgs Julie Aagaard (der er en af de mest scorende i 1. division) nede på kun tre scoringer, hvilket også var planen. Og så var det mega fedt, at vi fik rigtig godt gang i kontraerne igen, hvor fløjspillerne var gode – blandt andet var det fint at se, at venstrefløj Amalie Grøn tog ansvar og kom helt op på ni mål, tilføjer han.

Angrebsmæssigt arbejder holdet med at få endnu mere tempo og flow i spillet.

Det er ikke noget, man bare lige gør, det er en lang proces, men vi arbejder i den rigtige retning, og det er vigtigst for mig, siger Mikkel Voigt, der er meget tilfreds med at flere på holdet steppede op og tog ansvar.Celine Holst og Laura Damgaard 1. div. damer 15/16

Skanderborg, der fortsat ligger nr. to, tager på lørdag imod rækkens nummer fem, Vendsyssel, som blandt andet har tidligere landsholdsspiller Kristina Bille på holdet, der også er absolut topscorer i 1. division. Kampen spilles kl. 14 i Morten Børup Hallen.

Målscorere Skanderborg: Amalie Grøn 9, Laura Damgaard 7, Nicoline Berthelsen 3, Celine Holst 2, Janne Brøndum 2, Cecilie Vester 2, Mia Møller 2, Emma Apel 1, Othilia Christensen 1.

Website Security Test