Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Othilias kamp tilbage…

Webredaktør, udgivet d. 3. november, 2015

Othilia kom slemt til skade med sit ene knæ som 1. års u18-spiler på Shea. Læs her hvordan det skete og hvordan Othilia er kommet tilbage, nu som 1. division damespiller.

 

Jeg startede på Shea som ikke boende elev, da jeg var 2. Års u16, hvor jeg flyttede fra min barndomsklub HEI.

Efter min første sæson i Skanderborg var jeg så heldig at blive udtaget til EM med det daværende u17 landshold. Det var en kæmpe oplevelse, men jeg vendte tilbage til klubben med både skinnebensbetændelse og springerknæ, hvilket resulterede i, at hele efterårsperioden som 1. Års u18 spiller måtte jeg se med fra bænken af.Othilia Christensen 1. div. damer

Da jeg blev meldt klar efter jul, var jeg med i 3 kampe. I den tredje kamp den 13. marts 2014 på min gamle hjemmebane i Skæringhallen mod mange af mine tidligere holdkammerater og resten af SK Århus holdet kom jeg slemt til skade med mit knæ. Jeg skulle lave et simpelt retningsskift til højre, men min venstre fod og underben stod fast, mens mit lår bevægede sig indad, og jeg var helt alene, da det skete. Jeg hørte og mærkede et knæk i mit venstre knæ og faldt fuldstændig sammen af både smerte og chok. Da jeg kom på skadestuen, fik jeg at vide, at ledbåndet var røget og muligvis korsbånd. Efter 2 uger med en Don Joy skinne fik jeg svar fra MR-scanning, og jeg fik den værst tænkelige, men ikke overraskende besked, at det desværre var korsbåndet, og ikke ledbåndet.

Jeg blev opereret på Århus idrætsklinik den 20. Maj 2014 og fik et nyt korsbånd, men besluttede at påbegynde gentoptræning inde ved Frederiksberg Fysioterapi hos Jens-Bo, som også er Team-Danmark fysioterapeut. Der gik jeg på knæhold en gang om ugen, og det fik jeg rigtig meget ud af. Efter jul skiftede jeg til Skanderborgs egne fysioterapeuter og gik ved Padkær. Hele mit genoptræningsforløb gik rigtig godt. Jeg havde næsten aldrig ondt, og der var ingen problemer med knæet. Mentalt var det selvfølgelig hårdt en gang i mellem, men jeg havde bare den tilgang til det, at der var ikke noget at gøre ved det. Sådan var det bare, og jeg måtte bare få det bedste ud af et år uden særlig meget håndbold.Othilia 1. div. damer

Jeg var fuldt med i træning omkring februar-marts 2015 og kæmpede for at nå et par kampe sidst i sæsonen som 2. Års u18 eller måske et evt. DM. Men uheldigvis brækkede jeg min højre ringfinger i en opvarmningsleg lige omkring påske og måtte opereres. Derfor var jeg ude yderligere 2 måneder og blev igen sat bagud med træningen af mit knæ. Før jeg kunne begynde at spille igen, skulle jeg igennem endnu en periode med genoptræning. Efter sommerferien begyndte jeg at træne med ligeså stille, og søndag den 20. september fik jeg endelig comeback på håndboldbanen, efter at have siddet 18 måneder på bænken.

Jeg synes, at sæsonstarten har været rigtig positiv med mange gode kampe. Vi har et rigtigt godt hold, og efter min mening bør vi også ligge i toppen af rækken med de mange gode spillere, vi har. Vores gode start giver også mig personligt endnu mere blod på tanden, og jeg håber og kæmper for at komme tilbage på det niveau, som jeg havde inden min korsbåndsskade. Mit mål er at gå igennem en sæson uden alvorlige skader, få en afgørende rolle på holdet, og spille med i den bedste række i den nærmeste fremtid. Jeg ser frem til en super spændende og god sæson på 1. division damer.

Website Security Test