Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt TMS vs. Skanderborg

Webredaktør, udgivet d. 18. november, 2015

TMS Ringsted – Skanderborg Håndbold 1. div. damer, Lørdag d. 21-11-15 kl. 14.00 i Dansk Kabel TV Arena.

På lørdag ruller damerne atter engang afsted i Skanderborg Håndbold-bussen mod Sjælland. Denne gang med TMS Ringsted som modstander. Den midtsjællandske storklub er virkelig ved at etablere sig solidt i 1. division for kvinder, ligesom klubbens herrer aktuelt ligger til direkte oprykning til ligaen.Melanie Fuglsbjerg 070315-06

Vi glæder os til at besøge Dansk Kabel TV Arena, og spille mod et ungt og spændende TMS-hold, som virkelig arbejder hårdt i alle kampe og spiller energifuld håndbold. Dagens modstander dækker tilmed offensivt forsvar, som vi indtil videre har løst rigtig udmærket når vi har mødt det, så vi glæder os til at blive udfordret på vores angrebsspil atter engang.

Optakten til lørdagens kamp har – trods forskellige udfordringer – været præget af højt humør og sammenhold, hvilket vidner om at lørdagens sejr over Fredericia HK bekom os vel. Vi ser frem mod en spændende og interessant kamp på en udebane, som vi udmærket ved, bliver svær, men vi håber og er overbeviste om, at alle omkring holdet vil yde deres maksimale for, at vi kan tage point med hjem til Skanderborg.

Vel mødt til alle i Ringsted!

Website Security Test