Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Skanderborg – Nordsjælland

Webredaktør, udgivet d. 5. oktober, 2015

Spillerne glæder sig. Det er hovedoverskriften på mandagens møde i Cigaræsken mod Nordsjælland.

The Green Gunmen oplever en fantastisk opbakning på hjemmebane, og resultaterne har også været rigtig gode på eget halgulv i denne sæson. Opgaven i dag mod oprykkerne fra Nordsjælland Håndbold, er ifølge coach Aksel Nørgaard, på ingen måde anderledes en torsdagens opgør mod BSV.

Aksel Nørgaard 141114-01– På det her niveau er der absolut ingen forskel ift. paratheden og viljen til sejr. Der er 50% chance for at vinde, og de samme procenter på ikke at vinde. Modstandernes trøjefarve varierer fra kamp til kamp, og ikke meget andet.

Nordsjælland er kommet flot fra start i Boxer Herre Ligaen efter oprykningen fra 1. division før denne sæson. Pointhøsten har været lidt beskeden med 2 point efter de første 6 kampe, men resultaterne har faktisk være ganske flotte. De 2 point kom i hus via en hjemmesejr over Skive, mens det er blevet til beskedne nederlag i de øvrige 5 kampe. De sidste 2 kampe har NSH tabt hjemme med kun 1 mål til Skjern Håndbold, og senest i fredags tabte Ian Marko Fogs tropper kun 25-27 i Gigantium i Aalborg.

De største profiler hos dagens gæster, har i de første kampe været den unge playmaker komet Cornelius Kragh, og den ligeledes unge venstre back Nicolai Pedersen, som er vendt hjem til Nordsjælland og masser af spilletid efter et ikke så vellykket ophold i Aalborg Håndbold. Holdet satser ligesom Skanderborg meget på kontra spillet, så vi kan godt forudse en kamp hvor der bliver livlig trafik frem og tilbage i den 40 meter lange cigaræske.

TV2 er igen på plads og de sender kampen live på TV2 sport.

Der er kampstart kl. 18.30

Website Security Test