Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Marie Aamands vej tilbage

Webredaktør, udgivet d. 20. oktober, 2015

Marie Aamands vej tilbage til håndboldbanen

Stregspiller Marie Aamand Skanderborg håndbolds 1. divisions damers nr. 9, har været på SHEA siden 2. års U-16, hun kom hertil fra Beder-Malling håndboldklub. Marie kom til skade som 2. års U-18 spiller, på vej til en lovende sæson i udlandet, da uheldet skete midt under U-VM i Kroatien hvor hun var udtaget til U20 landsholdet sommeren 2014.

Marie Aamand 1

Beskriv kort din skade, som du nu er kommet dig over, samt hvornår og hvordan du kom til skade?

Jeg kom til skade med mit venstre knæ sidste sommer, 5. juli, da jeg var med U20-landsholdet til VM i Kroatien. Det skete en uge inde i turneringen i den sidste gruppekamp, hvor jeg i en kontra hopper op og scorer, hvorefter jeg lander helt skævt ned på mit venstre ben. Jeg husker ikke selv episoden, kun at det gjorde ondt ad helvede til. Det skete fem minutter før tid, så jeg kom stort set direkte i omklædningen, hvor en forælder, som er knæspecialist, med det samme kunne fortælle mig, at mit korsbånd var ødelagt! Det var den værst tænkelige melding; jeg var i mit livs form og præcis det sted, hvor det er rigtig sjovt at være med. Og drømmen om at spille i udlandet i mit første senior-år brast.

Derfor var der heller ingen tvivl om, at jeg ville gøre alt for at komme helt tilbage igen.

Jeg fik lov at blive i landsholdslejren, hvilket jeg er dybt taknemlig for, og jeg fik al den behandling, jeg havde brug for. Og det er helt sikkert grunden til, at det gik så smertefrit med min skadesperiode, både fysisk og mentalt. VM-oplevelsen blev i øvrigt ikke mindre, det var bare stort at få lov at være med landsholdet og fantastisk at få overrakt bronzemedaljen!

Marie Aamand 2

 

Hvor lang tid har det taget at komme over skaden?

Der gik 14 måneder og 7 dage, fra jeg blev skadet, til jeg var 100 % kampklar og i første turneringskamp 12. september 2015 kunne være med i både forsvar og angreb for fuld hammer.

Jeg var så heldig, at jeg allerede 1 måned efter, jeg kom til skade, kunne blive opereret. Så mandag den 4. august 2014 kunne jeg kalde dag 0.

Jeg havde et sindssygt godt genoptræningsforløb ved tidligere Liga og SHEA fysioterapeut Hans Henrik Gaden, Århus Elite Stadion Fysioterapi, hvor jeg gik fra midt i august til slutningen af december, og det gik over al forventning. Jeg havde stort set ingen smerter eller problemer med mit knæ undervejs.

Nu er der jo som regel ikke noget som er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Jeg besluttede ret hurtigt, efter jeg blev skadet, at jeg ville få alt det, jeg kunne, ud af dette år uden håndbold. Da en veninde spurgte, om jeg ville med ud at rejse, var jeg derfor ikke i tvivl. Så jeg gav den max gas med genoptræningen indtil januar, hvor jeg rejste til Tanzania for at lave frivilligt arbejde. Der var mange, der havde en mening om, hvorvidt det var klogt i forhold til min genoptræning, og hvordan det ville gå ud over min håndbold.

Men jeg var nået til at punkt, hvor der bare skulle ske noget. Jeg skulle se andet end et styrkerum, og jeg kunne ikke hold ud bare at sidde og kigge på fra sidelinjen. Derfor valgte jeg at holde fast i min mavefornemmelse. Jeg lagde en plan for, hvordan det kun lade sig gøre at lave øvelser, selvom jeg ikke var herhjemme, så jeg i hvert fald ikke mistede noget styrkemæssigt, mens jeg var væk. Jeg var godt klar over, at det ville koste lidt tid i den anden ende, men jeg skulle ikke nå noget, andet end den nuværende sæson.Marie Aamand 3

Det viste sig at være den helt rigtige beslutning at rejse. Det er den vildeste oplevelse og klart noget, der har udviklet mig utrolig meget som menneske. Jeg fik samtidig totalt meget mere blod på tanden i forhold til at komme tilbage, for selvom det var fedt at rejse, så savnede jeg håndbolden. Jeg var derfor topmotiveret og mere til, da jeg kom hjem i starten af april. Jeg ville bare i gang igen og blev stille og roligt sluset ind i træningen, uden problemer.

Så selvom det endte med at blive et relativt langt skadesforløb, har afbrækket på tre måneders rejse uden tvivl været godt for mig. Psykisk blev jeg klogere på mig selv og meget mere motiveret, og fysisk fik mit knæ al den tid, det havde brug for til at hele.

Det gik så godt med genoptræningen, inden jeg rejste, at jeg nok ville have været på banen tidligere, hvis ikke jeg havde rejst, men til gengæld har jeg ikke skullet presse min krop unødigt, og jeg har oplevet, at livet også rummer fantastiske oplevelser uden for håndboldbanen.

Vejen tilbage til banen har været lang, men lærerig, og det er det fedeste at være i gang igen! Jeg er glad for at være tilbage i den grønne trøje og er helt sikker på, at Skanderborg er det rigtige sted for mig. Jeg har fået den tid, jeg havde brug for, og jeg er i nogle omgivelser og blandt mennesker, jeg har kendt i over fem år. Her er jeg tryg og trives, så jeg bare har kunnet koncentrere mig om at komme tilbage.

At vi så har fået en forrygende start på turneringen, som vi lige nu fører, giver jo bare endnu mere lyst til at spille, og jeg tror på, at vi får en rigtig god og meget spændende sæson.

 

 

Website Security Test