Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hadsten på besøg i Cigaræsken

Webredaktør, udgivet d. 29. oktober, 2015

Optakt Skanderborg Håndbold – Hadsten SK, 31. okt. kl. 14.00 i MB-hallen

 

På lørdag den 31. oktober spiller 1. divisionsdamerne mod Hadsten. En modstander som Hadsten skal man tage mere end alvorligt – dem spiller vi traditionelt set meget tætte og dramatiske kampe imod.

I løbet af sæsonstarten har Hadsten fået forlænget skadeslisten og af samme årsag indkaldt forstærkning, som vi ikke helt kender til. Vi forventer os derfor at møde et godt kæmpende og hurtigt løbende Hadsten-hold, der med sikkerhed – som altid – vil byde os op til en god kamp.1. divisionsdamerne 15/16

For Skanderborg-pigerne er sæsonen startet godt. Vi mangler endnu at hæve niveauet i flere elementer i spillet og arbejder dagligt på sagen. Status er, at vi træner godt og har alle folk med i træningen, hvilket giver de sidste procenter til intensiteten og niveauet i hverdagens træning. Kollektivet er vores styrke på dette hold og vi synes selv, at vi har vist rigtig fornuftige takter på sammenholdet, som vi har kunne benytte os af i modgang.

Dagens kamp bliver uden tvivl en kamp, som vil kræve maksimal arbejdsindsats fra alle spillere og trænere i truppen. Vi ved, at vores modstander er voldsomt rutineret og samtidig er et mandskab som virkelig kender sin ”besøgstid”. Vi er til dagens kamp godt forberedte og håber virkelig på at publikum har lyst til at støtte os i denne lokalkamp. Vi garanterer at leverer en helhjertet indsats i denne vigtige kamp.

God kamp til publikum, sponsorer, modstandere og dommere,

Mikkel Voigt Frederiksen & Kristian Danielsen

 

Programmet for lørdag 31/10 er:

Kl. 14.00 1. div. damer – Hadsten Sports Klub

Kl. 16.30 Liga herrer – Team Tvis Holstebro

Pris: 100,- kr. for voksne og 40,- kr. for børn, damekamp alene 40,- kr.

 

Website Security Test