Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

God start af U16 drengene

Tom Kristensen, udgivet d. 6. oktober, 2015

U16 drenge, 1. division: Skanderborg – Sønderjysk HK  32-18

Storsejr til U16D i første kamp

Søndag var U16 drengene fra Sønderjyske HK på besøg i Morten Børup hallen og de mødte et Skanderborg hold, som var kampklar fra første fløjt. Skanderborg drengene startede som lyn og torden i et meget højt tempo, som gav dem en lyn føring på 4 mål efter bare 2 minutter. Sønderjyske derimod var ikke klar fra start og det blev straffet med et par hurtige kontra mål. Dertil stod Skanderborg fremragende i forsvaret, som gjorde at Sønderjyske ikke kunne komme igennem forsvarsmuren og de fik først deres første mål efter ca. 10 minutter.

Salah i målet gjorde det også ekstra svært og stod en fantastisk kamp med en redningsprocent på 57. På trods af storsejren stod Sønderjyskes målmænd også en flot kamp, og fik en overgang sat en stopper for Skanderborgs mål strøm med en stribe flotte redninger. Skanderborg kom dog hurtigt tilbage på sporet og gik til halvleg med en sikker føring på 15-6.

Efter halvlegen kom Sønderjyske tilbage til kampen med et lidt andet gear og der blev spillet fin håndbold i begge ender, hvor der blev byttet mål, dog var Skanderborg aldrig presset af gæsterne. Skanderborg stod rigtig godt i forsvaret, men angrebsspillet kan der dog stadig forbedres lidt på. Alt i alt en god start på sæsonen, som dog helt sikkert vil byde på stærkere modstandere.

Målscorer: Mads Ohlsson Svangren 6, Tobias Faurskov 6, Andreas Søgaard 4, Frederik Sørrig Damgaard 3, Frederik Iversen 5, Nicklas Buch Christiansen 5, Lasse Aebeloe 1, Albert Føns Olsen 2.

Målmand redningsprocent: Salah Boutaf 57%, Malthe Brask 47%.

U16D

Website Security Test