Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborg – Bette Balkan 26-21

Webredaktør, udgivet d. 19. september, 2015

Skanderborg Håndbold – Mors-Thy Håndbold 26-21 (14-8)

Lørdag eftermiddag stod den så endeligt på en kamp mod et hold vi kan sammenligne os lidt mere med, end de 3 første i årets ligaturnering. Mors-Thy Håndbold med den tilbagevendte Marcus Mørk på banen lignede på forhånd en 50/50 kamp, med gode chancer til begge hold.
Kristoffer Laursen 140915-01Skanderborg kom klart bedst fra start og spillede generelt en rigtig flot 1. halvleg. Anført af målvogter Kristoffer Laursen og en sprudlende Andreas Væver, der levede 6 mål før pausen,  fik vi hurtigt lagt afstand med 3-4 mål til gæsterne, og pausestillingen 14-8 kunne nemt have været større. De fleste af tilskuerne i cigaræsken havde også noteret 15-8, men dommerne valgte at annullere Tim Sørensens mål i sidste sekund.

Foran med 6 mål ved pausen er normalt ikke hverdagskost for Skanderborg i Herre Ligaen. The Green Gunmen har for vane at gøre alle kampe spændende, også dem hvor vi er foran, så ikke mange tog noget for givet før 2. halvleg gik igang.

Andreas Væver 140915-09Og den profeti skulle vise sig at holde stik. Vi fik ikke samme flow i angrebsspillet efter pausen og målene kom ikke i samme antal og tempo som før pausen. Heldigvis var gæsterne ikke synderligt meget mere effektive, så de 6 måls forspring var nok til at holde gæsterne fra fadet. Mors-Thy havde ellers ikke så få muligheder i overtal, da Skanderborg fik i modsætning til gæsternes ene, hele 5 udvisninger efter pausen, hvoraf de 3 i de sidste 10 minutter. Forsvaret stod heldigvis igen idag rigtigt flot, og 21 mål imod os giver forventninger om mange flere point i dette års turnering.

Humøret var højt efter kampen på Morten Børup Vej 3, og dagens citat kom da også promte under kamp evalueringen fra assisterende sportschef og rimsmed Preben Skovsgaard:

“Der skal 2 til en stime”    

 

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Andreas Væver 6, Rasmus Kaagaard 4, Martin Mauer Larsen 4, Morten Kirk Olesen 3, Kasper Foder Nielsen 3, Tim Sørensen 3, Besard Hakaj 2, Mikkel Kaagaard 1.

Målscorer Mors-Thy Håndbold:

Tobias Ellebæk 7, Marcus Mørk 6, Jonas Porup 3, Lasse Pedersen 2, Nicolai Sommer 1, Allan Hansen 1, Robert Hostert 1.

Website Security Test