Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Skanderborg – Aalborg

Webredaktør, udgivet d. 14. september, 2015

Skanderborg Håndbold – Aalborg Håndbold 25-22 (13-8)

The Green Gunmen er på tavlen i Boxer Herre Ligaen 2015/2016. Forhåndsfavoritterne fra Aalborg Håndbold blev for andet år i træk sendt hjem fra Morten Børup Vej med et nederlag i tasken, og forløsningen var mærkbar hos Skanderborg efter kampen.

Aalborg hjemme 2015_201De fleste overskrifter inden kampen gik på at Aalborg skulle revanchere nederlagt til Mors-Thy Håndbold fra sidste runde, men den hævntørst fik de 550 tilskuere i en fyldt Cigaræske ikke at mærke de første 45 minutter. Skanderborg spillede bedst i begge ender af banen og krydret med en storartet indsats af Kristoffer Laursen i målet, gav det gamle James Last hit “Er steht im tor” mere spilletid i æteren end meget længe set.

Aalborg kom dog bedst ud af startblokkene og førte 3-1 efter de første 8 spilminutter. 2 minutter senere havde Skanderborg dog udlignet til 4-4 og herfra var Skanderborg foran resten af kampen. En rigtig god afslutning gav en fortjent pauseføring på 13-8 til Skanderborg, og stemningen i Cigaræsken var, rigtig rigtig god.

Der kom lidt tiltrængt luft ind i den 70 grader varme atmosfære i pausen, men den friske ilt gav ikke de revanchelystne gæster fra Nordjylland vind i sejlene.

Straks fra 2. halvlegs start var The Green Gunmen skarpe og efter blot 34 minutter stod der 16-8 på tavlen og dermed 3-0 fa scratch. Det fik hjemmeholdets træner Jesper Jensen til at dykke i inderlommen efter timeout kort nummer 2, men det gjorde umiddelbart ikke den store forskel. Skanderborg var stadig i teten Efter 46 minutter var Skanderborg stadig i front med komfortable 20-13 og her tog Jesper Jensen det sidste grønne kort i brug. Det blev til gengæld startskuddet til en periode hvor Aalborg kom tilbage i kampen. Stjernekeeperen Andreas Palicka begyndte pludseligt at tage fra på de grønne afslutninger og stille og roligt spiste Aalborg ind på den ellers så komfortable føring. Med godt 2 minutter tilbage af kampen var Aalborg helt oppe på 23-22 og stemningen i Danmarks mindste håndboldhal var mildest talt på kogepunktet.

Kasper Foder Nielsen 290815-02Med 1 minut tilbage fløj taget nærmest af da Kasper Foder Nielsen afgjorde kampen til 24-22, med et for ham udsædvanligt mål fra højre fløj. Aalborg smed bolden væk i det efterfølgende angreb og i de døende sekunder kunne Tim Sørensen slå det sidste søm i Aalborg kisten til slutresultatet 25-22 til Skanderborg.

Aalborg måtte drage pointløse fra Skanderborg for anden sæson i træk, til tonerne fra Peter Sommers 8660, og de tørre facts er stadig at Jesper Jensen stadig ikke har vundet som træner i Cigaræsken. Til gengæld har han aldrig tabt som spiller, så mon ikke vi får ham at se i den røde trøje fra start næste gang dobbelt A kommer på besøg i Skanderborg.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Andreas Væver 8, Besard Hakaj 4, Tim Sørensen 4, Martin Mauer Larsen 3, Kasper Foder Nielsen 3, Morten Kirk Olesen 2, Jonas Corneliussen 1.

Målscorer Aalborg Håndbold:

Christian Jensen 5, Simon Hald 4, Martin Larsen 3, Magnus Saugstrup 3, Buster Juul 3, Sander Sagosen 2, Morten Slundt 1, Mikkel Ibsen 1.

Website Security Test