Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Skanderborg Håndbold – Rødovre HK

Webredaktør, udgivet d. 9. september, 2015

Skanderborg Håndbold vs. Rødovre HK lørdag 12/9 kl. 14.00 i MB-hallen

Mens herrerne for længe siden har tyvstartet og inviteret til håndbold i Morten Børup hallen, er vi nu glade for, at det ”endelig” er vores tur til at byde publikum, modstandere og dommere velkommen!

Laura D. Lund 070315-09

Om dagens modstander, Rødovre Håndboldklub, udtaler Kristian (tidl. Rødovre-træner):

”Rødovre har skiftet en del ud på bærende positioner på holdet. De to topscorer Julie Frilund (115 mål) og Louisa Mittet (101 mål) har søgt nye udfordringer og er ikke længere på holdkortet. Disse er blevet erstattet af de rutinerede bagspillere Nanna Stormly (tidl. VSH2002) og Katarina Juul Hansen (tidl. Holbæk). Derudover er den tidligere ligastregspiller Trine Langholz igen at finde i RH-truppen. Det bliver spændende at følge, hvor langt Rødovre er i processen med at udfylde det tomrum, som de to topscorer har efterladt.”

 ”Når dette er sagt, så ved jeg at motivationen på hele Rødovre-siden er ekstra stor i dagens kamp og jeg kan med sikkerhed sige, at de her piger er klar til at gå igennem ild og vand for en sejr! Rødovre spiller frisk til og har rigtigt gode duelspillere på alle pladser, så vi kan godt forvente en meget tempofyldt kamp med massere af intensitet og fight!”

Vores egen forberedelsesfase vil vi betegne som god. Vi har trænet godt sammen igennem en længere periode og formen hos pigerne ser god ud. Samtidig er vi netop hjemvendt fra en god og oplevelsesrig træningsturnering i Tyrkiet. Her fik troen på tingene et ekstra hak i vejret selvom kufferterne i forvejen var pakket med selvtillid fra pigernes fight, da vi kort forinden havde presset FCM Håndbold i Satander Cups 1/8-finale. Vi håber på samme intense opbakning, så vi kan forsætte de gode takter!

 

1.div damer Holdet 15/16

Kort sagt – vi står med en flok piger, som glæder sig rigtig meget til at komme i gang med sæsonen i 1. division. Dagens modstander er god og vil selvsagt gerne ligeledes godt i gang, så der er lagt op til et drama, hvor tingene meget vel kan afgøres i kampens døende minutter.

God kamp –

 

Kristian Danielsen & Mikkel Voigt Frederiksen

Entré: 40,- kr. for voksne over 18 år.

Website Security Test