Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

TTH – Skanderborg 25-22

Webredaktør, udgivet d. 13. august, 2015

Team Tvis Holstebro – Skanderborg Håndbold 25-22 (11-10)

1 runde KFUM Elite Cup

sørvad 3Det blev en fin håndboldkamp torsdag aften i Sørvad, hvor de lokale helte fra TTH tog imod de langtrejsende Gunmen fra Skanderborg. Den første “rigtige” kamp hvor der stod blot en smule på spil ud over æren, og også den første testkamp hvor cheftræner Nicolej Krickau holdt lidt øje med måltavlen.

Holdene fulgtes ad til 5-5 efter små 10 minutter, men så trak hjemmeholde fra via en 6 minutters scoringspause fra Skanderborg.

9-5 viste måltavlen og kampens første timeout blev taget af Skanderborg. Det fik stabiliseret defensiven og stille og roligt fik Skanderborg bragt balance i kampen igen. Kristoffer Laursen i målet kom godt igang og det medførte pausestillingen kun var 11-10 til TTH.

sørvad 1Efter pausen fik Skanderborg hurtigt udlignet og efter 38 minutter var stillingen helt lige på 13-13. Hjemmeholdet kom igen i front med et par mål, anført af en særdeles brandvarm Peter Balling, der nærmest var en enmandshær i store perioder. Med 10 minutter tilbage af kampen var vi nede med et enkelt mål, og havde et hav af chancer for at komme helt op og i front af kampen, men en skøn blanding af tekniske fejl og brændte chancer gjorde at vi aldrig kom helt op, og hjemmeholdet kunne beholde føringen i slutminutterne.

Mest iøjnefaldende i dagens kamp var Kristoffer Laursen i målet og også hjemvendte Martin Mauer Larsen var stærkt spillende og blev topscorer med 6 mål.

Målscorer Skanderborg Håndbold

Martin Mauer Larsen 6, Rasmus Kaagaard 5, Mikkel Kaagaard 3, Morten Kirk Olesen 2, Jonas Corneliussen 2, Besard Hakaj 1, Jeppe Green 1, Tim Sørensen 1 og Mads Thomsen 1.

Målscorer Team Tvis Holstebro

Peter Balling 8, Magnus Bramming 6, Jonas Larholm 4, Sigurbergur Sveinsson 3, Frederik Ladefoged 2, Patrick Wiesmach 1, Jac Karlsson 1.

Website Security Test