Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Prestigefyldt turnering i Tyrkiet

Webredaktør, udgivet d. 20. august, 2015

Det bliver uundgåeligt en fantastisk uge for 1. divisionsdamerne, som i næste uge tager på træningslejr i det nordlige Tyrkiet. Damerne er inviteret til at deltage i en stor international turnering som et blandt seks hold. Derfor rejser damerne tirsdag morgen fra Billund Lufthavn til Trabzon Lufthavn med mellemlanding i Istanbul for at krydse klinger med HIK Håndbold (Danmark), HVDOS (Holland), KH-Kastriori (Kosovo), KKTC (Cypern), Trabzon Zagnoz (Tyrkiet) og naturligvis hjemmeholdet Ardesen GSK.

Kampene afvikles i en flot kulisse i “Rize Ardesen Center”, hvor publikum efter sigende skulle kunne skabe en god stemning om kampene.

Udover det rent sportslige bliver der også tid til at være turister i Tyrkiet og stævnets arrangører har sågar planlagt optil flere store oplevelser for holdet, som både skal prøve kræfter med Zipline, se byens store varemærke – te-producenten CAYKUR og ikke mindst på besøg på Rådhuset.

Vi glæder os rigtig meget til at være gæster under fremmede himmelstrøg og forventer os et stort sportsligt udbytte samt en rigtig god tur sammen som hold.

Holdbillede 1 div. damer sæson 15/16

Damerne tager afsted fra Billund lufthavn tirsdag d. 25/8 kl. 14.40 og lander i Billund igen mandag d. 31/8 kl. 15.25.

Der venter dem en flyvetur på 6½ time og en mellemlanding i Istanbul inden de ankommer til bjergområdet i Trabzon kl. 00.20 den 26/8.

Turneringen starter for Skanderborgs vedkomne den 27/8 kl. 15.45 mod værterne Trabzon Zagnos, som spiller i den Tyrkiske liga.

Se spillerprogrammet her:

http://www.ardesengsk.com/6-avrupa-2-turk-takimi-ardesen-ve-rizede-mucadele-edecek.html#.VdNEb8bou71

Website Security Test