Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Mange nye ansigter i Skanderborg

Webredaktør, udgivet d. 12. juli, 2015

Når truppen samles igen om blot 5 dage,  den 17. juli, er det med mange nye ansigter i forhold til sidste sæson.

7 spillere er fortid og deres pladser skal nu udfyldes af nye spillere der skal finde deres plads på holdet fra Morten Børup Hallen. Truppen kommer i 15/16 sæsonen til at bestå af ialt 23 spillere.

Frederik Sass 2014 sheaPå målmandspladsen er eneste nye ansigt Kristoffer Laursen, der kommer til fra Skjern Håndbold. På venstre fløj indlemmes Frederik Sass fra SHEA U18 holdet (billede). På højre fløj kommer den tidligere Aalborg spiller Jeppe Green til fra Frederikshavn i 2. division.

Stregpositionen bliver tilført norske Besard Hakaj, der tørnede ud for Sønderjyske i sidste sæson. Her er der også tilgang fra Mikkel Boesen, der er kommet til fra 1. divisions nedrykkerne AGF.

På højre back skal vi lære navnet Jonas Corneliussen at kende, som sidste sæson repræsenterede liga nedrykkerne fra Oder Håndbold.

På venstre back er der flere nye ansigter. Jacob Aaquist er forfremmet fra SHEA U18 holdet, men han går desværre glip af stort set hele opstarten da han skal med U19 landsholdet til VM i Rusland. Peter Beuschau er ligeledes rykket fra SHEA U18 og op i ligatruppen. Der bliver også et glædeligt gensyn med vores gamle SHEA elev Martin Mauer Larsen, efter 2 sæsoner i Odder Håndbold. Endeligt er den tidligere Skive dreng Andreas Nielsen kommet til fra Sønderjyske.

De resterende 13 spillere var alle med i 14/15 truppen.

Den komplette trup ser således ud:

Målvogtere: Bertram Obling, Karsten Nielsen, Kristoffer Laursen.

Fløje: Andreas Væver, Mikkel Kaagaard, Jeppe Green, Tim Sørensen, Jeppe Green.

Strege: Besard Hakaj, Kasper Foder Nielsen, Mikkel Boesen.

Bagspillere: Jonas Langerhuus, Jonas Corneliussen, Henrik Juul Nielsen, Rasmus Kaagaard, Morten Kirk Olesen, Christian Albertsen, Mathias Smed, Peter Beuschau, Mads Thomsen, Martin Mauer Larsen, Jacob Aaquist & Andreas Nielsen.

Peter Beuschau 2014Jacob Aaquist 2012

Website Security Test