Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Langerhuus forlænger

Webredaktør, udgivet d. 3. juni, 2015

Skanderborg Håndbold har forlænget aftalen med Jonas Langerhuus for yderligere 2 år.

Jonas Langerhuus 2012 2Den populære højre back var hele sidste sæson ramt af et såkaldt springerknæ, i en så alvorlig grad at Langerhuus kun nåede på banen i sammenlagt en halv time igennem hele sæsonen.

Sportschef Torben Væver

Det er i bund og grund en rigtigt ærgelig situation for både Jonas og Skanderborg. Siden Jonas kom tilbage til Skanderborg har vi uden held forsøgt at få Jonas kampklar igen. Han var tæt på at være klar omkring nytår, hvor han fik nogle få minutter i et par kampe. Så indtraf der pludseligt en ny skade i hælen, og herefter valgte vi at trække Jonas ud af træningen igen. Han har for en måned siden fået en HVI behandling af patella senen, som indtil videre har virket godt, og vi håber meget at Jonas langt om længe nu kan begynde at optrappe sin håndboldtræning igen.

Vi har haft en god og fair dialog med Jonas og hans agent omkring fremtiden. Det er klart at vi som klub også bliver nød til at sikre os, når vi står med et så langvarigt skadesforløb, og det kan godt være en vanskelig situation.

Jonas Langerhuus HappyVi har sammen nu fået strikket en 2 årig aftale sammen, der tilgodeser både Jonas og klubben, alt efter hvordan det næste halve år kommer til at gå. Det er et af landets største talenter på højre back der har været tæt på at måtte opgive karrieren. Vi håbe virkeligt at Jonas kommer tilbage på håndboldbanen efter sommerferien, for det vil næsten ikke være til at bære at så stort et talent skulle stoppe i så tidlig en alder. Men vi må også være realistiske og vi må påregne at der går en længere periode inden Jonas er på sit gamle niveau når han kommer på træningsbanen igen. Det er trods alt mere en halvandet år siden han har spillet en hel kamp og det må vi bare have tålmodighed med.

Website Security Test