Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Cigaræsken får besøg af DM-finalister

Webredaktør, udgivet d. 20. maj, 2015

Landspokalturnering 1/8 finaler

Skanderborg Håndbolds 1. divisionsdamer er repræsenteret blandt de sidste seksten hold i landspokalturneringen og har i 1/8-finalen trukket FCM Håndbold som modstander i en kamp, der skal afvikles ultimo august.

Vi har hjemmebanefordel og glæder os til, at skabe en god ramme om kampen mod så dygtig en modstander som FCM. I skrivende stund er FCM i gang med forberedelserne til anden og afgørende DM-finale mod Team Esbjerg, så der er tale om et stærkt hold med internationale topspillere.

Hjemmeholdet fra Skanderborg Håndbold, stiller i den kommende sæson et spændende hold, som indeholder en overvægt af unge talentfulde spillere – og har en gennemsnitsalder på under 21 år, hvilket lover godt for fremtiden. 1. div. damer 13-05-2015Kampen skal afvikles ca. 14 dage før turneringen starter og kan bruges som en udmærket rettesnor i forhold til, hvor vi fungerer og hvor vi skal forbedre vores spil. Ligeledes kan spillerne få oplevelsen af, hvad der skal til for at begå sig på højere niveau rent fysisk.

Vi glæder os til at få besøg af de regerende pokalmestre fra FCM Håndbold og håber at rigtig mange vil lægge vejen forbi Cigaræsken og bakke de grønne piger op. Vi lover at give publikum en rigtig god fight!

Se den øvrige lodtrækning her: http://www.dhf.dk/Presse/nyheder/2015/Maj/her_er_pokalturneringens_18-finaler

 

 

 

Website Security Test