Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Andreas Nielsen ny Gunman

Webredaktør, udgivet d. 31. maj, 2015

Venstre backen Andreas Nielsen skifter fra den kommende sæson til Skanderborg fra Sønderjyske.

Andreas Nielsen 2015Den 25 årige venstre back skiftede for 2 sæsoner siden barndomsklubben Skive ud med Sønderjyske, men fra 1/7 hedder hjemmebanen Morten Børup Hallen. Den hårdt skydende back blev i februar skulder opereret og er i gang med genoptræningen, og er tidligst tilbage på håndboldbanen sidst på året.

På trods af vi ikke får glæde af Andreas Nielsen på banen de første måneder, er Nicolej Krickau glad for at få tilført flere kompetencer i truppen.

Vi regner ikke med at Andreas kan bidrage offensivt før efter nytår, men hvis genoptræningen går efter planen kan han måske løse nogle defensive opgaver i det sammenpressede program der altid er i december måned. Hans genoptræning skal dog på ingen måder forceres, så vi tage bare tingene som de kommer. Andreas er en super fyr som passer godt ind i truppen og når han bliver klar har han helt sikkert nogle kompetencer som vi kan få glæde af. Han er jo utroligt hårdtskydende og så dækker Andreas rigtigt godt op.

Hovedpersonen selv er glad for at skiftet er faldet på plads.

Jeg er igang med at uddanne mig til arkitekt og skal tilbage på arkitektskolen i Århus til sommer, så jeg flytter til Århus i næste måned. Jeg har søgt et sted hvor jeg er sikker på at min genoptræning er i gode hænder, og Skanderborg er måske den klub i ligaen der har det bedste ry for at passe godt på spillerne og de har et unikt setup omkring både sundhedssektor og den fysiske træning. Det vægter jeg selvfølgeligt meget højt lige nu og derfor er Skanderborg det perfekte match for mig. Derudover kender jeg et par af spillerne fra min tid i Skive, hvor jeg har spillet sammen med både Kristoffer Laursen og Tim Sørensen.

Jeg glæder mig til at starte op i Skanderborg efter ferien og jeg er sikker på at jeg kommer i gode hænder så jeg kan komme tilbage på håndboldbanen og hjælpe Skanderborg i den sidste sæson i cigaræsken. 

Website Security Test