Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 pigerne missede finalen efter omkamp

Tom Kristensen, udgivet d. 18. april, 2015

HIK Hellerup – Skanderborg Håndbold 29-27 (ordinær kamp 22-22)

Første semifinale ved dette års DM for U16 piger blev et sandt drama. Det måtte omkamp til på 2* 5 min før HIK kunne juble over sejren. Forud for dette var der gået 70 minutters spil hvor HIK i en meget offensiv forsvarsformation havde voldt Skanderborg store problemer. Selv om pigerne var forberedt på dette, var det tydeligt at de ingen kamperfaring havde i det offensive forsvar, og havde meget svært ved at løse dette. Stor respekt til HIK for at holde det forsvar gennem samtlige 70 min. At pigerne havde svært ved at løse det offensive forsvar betød at HIK var foran det meste af de første 50 min. Enkelte gange var Skanderborg oppe på uafgjort uden at komme foran. Men med 10 min igen fik Skanderborg fat, og var endda meget tæt på sejren. Pigerne er på bolden med 40 sekunder igen, og holdet tager timeout ved stillingen 22-22. Desværre får de ikke afsluttet angrebet, og laver en af de på dagen for mange tekniske fejl med 15 sekunder igen. HIK får bolden men kommer ikke til afslutning. I den forlænget spilletid kommer pigerne foran med et enkelt mål, og har chancen på to angreb til at komme yderlig foran. Desværre lykkedes det ikke, de får lavet to fejl i de to angreb, og får ikke slået et hul på 2 mål. Her står kampen og vipper, desværre får HIK de næste mål og bringer sig igen i front. Pigerne kæmper sig tilbage i slutfasen og har chancen for udligning med 15 sekunder igen. Desværre blev afslutningen reddet, og HIK kunne med en scoring i sidste sekund lukke kampen til 29-27. En flok skuffede piger må forsøge at rejse sig i bronzekampen mod GOG i morgen 9.30, men HIK møder FCM i finalen.

Dagens bedste Skanderborgspiller var Josefine Svarre i målet.

Målscorer for Skanderborg: Stine Kristensen 8, Nicoline Olsen 7, Kristina Jørgensen 6, Natascha Kejser 3, Sarah Stougaard 3.

HIK

 

 

 

 

Website Security Test