Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Talentarbejdet bærer frugt

Webredaktør, udgivet d. 14. april, 2015

Skanderborg Håndbolds 1. divisionsdamer får i den kommende sæson tilført 4 spillere fra Skanderborg Håndbold Elite Akademi (SHEA).

I den kommende sæson får Skanderborg Håndbolds damer endnu engang gavn af talentarbejdet i klubben. Visionen for klubben er at skabe et hold, hvoraf omtrent halvdelen af spillerne har rødder i SHEA. Sidste år tilførte klubben ligeledes 5 spillere til 1. divisionsholdet, som havde spillet deres ungdomsår i Skanderborg. De 4 SHEA piger

“Vi er naturligvis glade og stolte over, at de unge spillere vælger Skanderborg Håndbold, hvor de ved, at træningsmiljøet er hensigtsmæssigt i forhold til de ambitioner de har, samtidig med at de kan få den rolle og spilletid de behøver. Men først og fremmest er vi tilfredse med at SHEA har den ønskede effekt, nemlig at klargøre spillere til de bedste ligaer i Danmark.” siger klubbens nye cheftræner, Mikkel Voigt Frederiksen.

De 4 spillere, som der er tale om er Othilia Christensen nr. 21, Laura Damgaard nr. 4, Amalie Grøn nr. 14 og Mia Møller nr. 8. Fælles for dem alle er, at de enten er eller har været meget omkring U19-landsholdet, som aktuelt er i Hviderusland, hvor Amalie Grøn deltager.

“I Othilia Christensen og Mia Møller får vi et par hårdtskydende backs, som virkelig kan lægge tryk på forsvaret, mens vi i Laura Damgaard får en meget taktisk og teknisk stærk playmaker, som virkelig indeholder nogle individuelle kompetencer, som også bliver værdifulde for holdet. Amalie Grøn på venstre fløj er en dygtig kontraspiller og en god afslutter, som med sikkerhed også vil markere sig positivt i 1. division.” slutter Mikkel Voigt Frederiksen.

Website Security Test