Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Mauer: Som at komme hjem igen

Webredaktør, udgivet d. 21. april, 2015

22 årige Martin Mauer Larsen vender til sommer hjem til Skanderborg efter 2 år i Odder Håndbold.

Martin Mauer Larsen 150215-17Det føles godt at jeg nu vender hjem i Morten Børup Hallen igen, efter 2 gode år i Odder. Jeg fik jo min håndboldopvækst på SHEA og jeg kender jo stadigvæk alle i klubben, så det føles lidt som at komme hjem igen. Jeg har haft både Nicolej Krickau og Rasmus Hauge som trænere på SHEA, og det betyder meget for mig at jeg ved hvad det er for nogle trænere der skal stå for min fortsatte udvikling.

Jeg syntes jeg har bevist i denne sæson at jeg kan gøre en forskel i ligaen, og derfor vil jeg helst fortsætte min karriere i den højeste række. Jeg har hele tiden boet bare 100 meter fra Morten Børup Hallen, så det bliver dejligt nemt at komme til træning fremadrettet.

Jeg fik taget en uddannelse som murer mens jeg gik på SHEA, men jeg fandt ud af at jeg ikke kunne kombinere et hårdt fysisk arbejde med håndbold på højeste niveau. Derfor arbejder jeg nu nogle timer som medhjælper i en børnehave ved siden af håndbolden, og det vil jeg gerne fortsætte med.

Jeg syntes mine 2 sæsoner i Odder har været gode for min udvikling, da jeg har fået masser af spilletid efter jeg blev min knæskade kvit. Det passer mig rigtigt godt at jeg nu kan træde et skridt op med skiftet til Skanderborg, som jeg vil gøre alt for kan komme lidt højere op i tabellen de næste år.

Kontrakten gælder fra 1/7-2015 og 2 år frem.

Website Security Test