Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hakaj: Bundesligaen er drømmen

Webredaktør, udgivet d. 25. april, 2015

25 årige Besard Hakaj skifter den mågestels farvede Sønderjyske trøje ud med Gunman hat og den grønne Skanderborg trøje de kommende 2 sæsoner. Skiftet fra Norge til Danmark er en del af en drøm om en dag at spille i den tyske bundesliga.

Besard Hakaj 4Jeg er født i Montenegro men flyttede med familien til Norge allerede da jeg var 1 år gammel. Jeg opvoksede i Asker, en forstad til Oslo, og her spillede jeg ungdomshåndbold til jeg var 16 år. Jeg skiftede derefter til Haslum inden jeg 4 sæsoner senere som 20 årig blev udlejet til Halden i den næstbedste række i Norge. Her fik jeg en træner der for alvor fik sat skub i min udvikling og de 2 år i 1. division var rigtig gode for mig. Efter 2 år i Halden skiftede jeg tilbage til Haslum og den første sæson vandt vi sølv i Grundig Ligaen. Året efter blev det til guld og det norske mesterskab, blandt andet sammen med Sander Sagosen der skiftede til Aalborg Håndbold, mens jeg fik kontrakt med Sønderjyske.

Besard Hakaj 6Mit drømmemål er engang at blive dygtig nok til at spille i den tyske bundesliga, som i mine øjne er den bedste liga i verden. Jeg har de seneste år været i periferien til det norske A landshold, men det er en rigtig svær plads at tilkæmpe sig på præcist det landshold. Stregpositionen er måske den bedst besatte plads i Norge lige nu med spillere som Bjarne Myrhol og Magnus Gullerud, og derudover er der mange rigtigt dygtige stregspillere i Norge for tiden. Samme Magnus Gullerud spiller jeg sammen med i Sønderjyske, og han har været det absolutte 1. valg i sidste sæson. Det har gjort at min rolle ikke blev så stor som jeg havde håbet, og da klubben samtidigt hentede Frederik Børm i Skjern til næste sæson, var der udsigt til en endnu hårdere kamp om spilleminutter næste sæson. Sønderjyske gav mig lov til at kigge efter en anden klub, og det er jeg glad for. Jeg skal udvikle mig yderligere de kommende sæsoner, og det kunne blive svært som truppen ser ud i Sønderjyske i næste sæson.

Da Skanderborg meldte sig på banen var jeg ikke et sekund i tvivl. Det er et ungt hold hvor stregspillet har stor fokus, og med en rolle som 1 af 2 stregspillere var jeg slet ikke i tvivl. Niveau mæssigt er der jo heller ikke den store forskel. Jeg skifter fra nummer 11 til nummer 13 i ligaen, og hvis man holder for øje at Skanderborg aldrig nåede at spille med deres fulde hold hele sæsonen, så er jeg sikker på vi kan komme højere op i tabellen de næste sæsoner. Jeg kan love at jeg vil gøre mit absolut ypperste for at hjælpe klubben op i tabellen, og jeg glæder mig meget til at hilse på mine nye holdkammerater efter sommerferien. 

Website Security Test