Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Randers protest modtaget

Webredaktør, udgivet d. 9. april, 2015

protestTirsdag aften modtog Skanderborg Håndbold fra DHF den officielle protest fra Randers HH, som således har valgt at fastholde den protest som blev nedlagt i forbindelse med timeout i sidste minut af kampen.

Vor modstander i kvalifikationskampene har dog noget overraskende valgt at ændre deres protest i forhold til hvad de meldte ud efter mandagens kamp i Morten Børup Hallen.

Randers HH protesterede over at det ikke var deres ansvar at de havde sat for mange spillere på banen efter timeout, men den officielle protest fra Randers klubben går nu på Regel 18, den såkaldte “Danske regel”. Randers HH påstår at observatør og tidtager var vidende om at der var for mange spillere på banen, men i ond tro valgte at sætte spillet i gang, for derefter at stoppe tiden igen.

Det er således helt anderledes grove beskyldninger som disciplinær udvalget skal tage stilling til i nær fremtid.

Vi forventer desværre tidligst en kendelse tirsdag i den kommende uge, da alle parter i sagen nu skal høres, før disciplinær udvalget kan samles og træffe en afgørelse.

Website Security Test