Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 pigerne klar til DM

Tom Kristensen, udgivet d. 29. marts, 2015

U16 Pige Liga Skanderborg Håndbold – Viborg HK 31-19 (14-7)

Efter at FCM`s sejr i går havde sikret Skanderborg DM pladsen var dagens kamp mod Viborg uden nogen form for betydning. Pigerne var dog opsatte på at slutte med en sejr, og dermed få den 8 sejr ud af 10 mulige. Og lad os bare afsløre det gik som ønsket, og uden nogen former for spænding. Kampen blev dog ikke særlig velspillet. Udeholdet spillede meget langsom, og med meget lange angreb. Det var til klar frustration for hjemmeholdet, og resulterede i starten af kampen i alt for hurtige afslutninger når de endelig fik muligheden for at komme i angreb. Hullet til Viborg blev dog gradvis større, og ved pausen var pigerne foran med 14-7. 2 halvleg forløb nogenlunde som første, dog med en meget stærk periode hvor pigerne lagde stor afstand. Mod slutningen blev det til lidt lette scoringer til udeholdet, men kampens betydning taget i betragtning var det en godkendt indsats.

Træner Peter Fynsk: ”Vi slutter med en sejr og forbliver ubesejret på hjemmebane i ligaen. Det kan vi altid bruge til noget. Vi får desuden afprøvet nye åbninger i dag med godkendt succes. Kampen blev svær at spille, og vi kommer til at stå rigtig meget i forsvar, heldigvis resulterede det i en del kontrascoringer, og især Mathilde Schou var skarp i denne disciplin i dag. Nu har vi 3 uger inden DM og glæder os til at træne frem mod oplevelsen i Gudme”

DM afvikles I Gudme den 18. og 19. april. Vi ved allerede nu pigerne møder HIK Hellerup i semifinalen lørdag formiddag. Så håber så mange grønne som muligt har lyst til at tage turen til det sydfynske, og heppe på pigerne.

Kæmpe tillykke til spillerne og trænerteamet med DM deltagelsen.

Målscorer for Skanderborg: Stine Kristensen 6, Mathilde Schou 6, Sarah Stougaard 6, Nicoline Olsen 5, Kristina Jørgensen 3, Michelle Sally 2, Caroline Svarre 1, Natascha Kejser 1, Annika Enevoldsen 1.

U16 piger efter sejr over SK Århus

 

Website Security Test