Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U14D videre til JM trods uafgjort

Kirsten B Madsen, udgivet d. 8. marts, 2015

U14D 1. div. B Skjern – Skanderborg 21-21 (13-15)

Dagens kamp i Skjern var næsten en ‘copy paste’ fra hjemmekampen. Tæt kamp, mange fejl og mange individuelle præstationer. Men desværre rakte det denne gang kun til 1 point.

Vi vidste, at Skjern ville komme med mange overgange og indspil til stregen, samt afslutninger fra deres højre back. Alligevel voldte Skjern Skanderborg problemer i forsvaret – godt hjulpet på vej af flere ‘forbløffende’ dommerkendelser.  Igen var Jonas Bang en afgørende faktor med flere fremragende redninger, som blev omsat til contra chancer. Skanderborg kunne derfor gå til halvleg med  en føring på 2 mål.

I anden halvleg startede Skjern bedst og kom på uafgjort 18-18. Skanderborg spillede individuelt og angrebsspillet blev stereotypt og flere frie contra chancer blev brændt på en velspillende målmand i Skjern målet.

Efter en scoringspause på 11 min. ved stillingen 19-18 kom Skanderborg foran med 20-18, men igen viste Skjern stor vindervilje og kom tilbage i kampen. I kampens sidste halve minut ved stillingen 21-21 fik Skanderborg tilkæmpet sig et straffekast, som kunne have sendt to point på kontoen, men en dygtig målmand blokerede skuddet og Skjern vandt fortjent det ene point på en dag, hvor holdspillet aldrig nåede det niveau, der har kendetegnet the young guns i seneste kampe.

Et point i dagens kamp er dog nok til at drengene, her to spillerunder før turneringen er slut, er klar til JM den 28/3. Godt gået – stort tillykke til trænere og spillere!

Målscorer Skanderborg:
Magnus Taulbjerg 6, Jakob Nortvig 4, Magnus Haubro Jensen 4, Frederik Skov 3, William Pedersen 2, Jakob Villemoes 1, Thomas Munk 1.

U14 drenge 2014-15

 

 

Website Security Test