Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U14 drengene tog endnu et stik hjem

Kirsten B Madsen, udgivet d. 1. marts, 2015

U14 Drenge 1 Div. B      Kolding – Skanderborg 17-26 (11-12)

Det var et meget veloplagt Kolding hold, som søndag var klar til at tage imod Skanderborg i Tre-For Arena. Særligt Koldings højre back imponerede med gode afslutninger, men holdet spillede i det hele taget klogt i 1. halvleg mod et Skanderborg hold, som igen ikke virkede helt klar fra start. Holdene fulgtes dog ad og kort før halvlegsfløjtet lød, lykkedes det Skanderborg at komme foran første gang 11-12.

I 2. halvleg blev det tydeligt, hvad de mange timer i hallen og på løbeturene betyder. Fysikken kom Skanderborg til gode og langsomt, men sikkert lagde drengene afstand til Kolding, godt hjulpet på vej af en velspillende Jonas Bang i målet, der både nappede contra chancer og to straffekast. I angrebet blev der spillet med større tålmodighed end længe set, hvilket resulterede i gode afslutninger fra Thomas Munk og Jakob Villemoes på fløjene, samt flere indspil til stregen. Spillet blev bredt ud på banen fint orkestreret af Magnus Haubro i hopla, men i det hele taget var det i 2. halvleg en fornøjelse at se, hvordan hele holdet spillede sig frem til de rigtige chancer og dermed aldrig skabte tvivl om sejren.

Målscorere for Skanderborg:

Magnus Haubro Jensen 6, Magnus Taulbjerg 6, Jacob Nortvig 5, Jakob Villemoes Larsen 4, Thomas Munk 4, William Pedersen 1.

U14 drenge 2014-15

 

Website Security Test