Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Stadig ubesejret

Tom Kristensen, udgivet d. 16. marts, 2015

U-14 piger 1. div.

Skanderborg – Herning f. H. Resultat: 21 – 12 (12 – 7)

Efter at U14-pigerne fra Skanderborg har præsteret på topniveau i de seneste mange kampe på hjemmebane, var forventningerne høje, og søndagens resultat vidner også om topniveau, men intensiteten ikke var optimal i dag.
I det første kvarter af 1. halvleg fulgtes Herning og Skanderborg ad, hvor Skanderborg dog var foran med 1-2 mål hele tiden, men med Herning lige i hælene. Skanderborg fik justeret i forsvaret, hvilket betød at Herning kun fik scoret ét enkelt mål de resterende 10 minutter af halvlegen, mens Skanderborg fortsat trak fra til stillingen 12-7.
2. halvleg var en tro kopi af 1. halvleg – dog uden nerve da Skanderborg var komfortabelt foran, og der var ingen tvivl om, hvilket hold, der ville rende af med sejren i dagens kamp.
Træner Morten ”Molle” Christensen sagde efter kampen: ”Vi får igen i dag 2 points på kontoen, og jeg syntes egentlig, at det var en kollektiv fin sejr.”

Målscorere Skanderborg: Stinna Benfeldt 5, Emma Thatt 4, Josefine Thorsted 4, Sarah Kaiser 3, Caroline Callesøe 3, Sarah Jørgensen 1 og Stine Jørgensen 1.

U14-pigerne fra Skanderborg spiller sidste turneringskamp mod Rødekro søndag d. 22. marts, mens fokus nok er rette mod JM i Randers d. 28. marts.

DSC_6242

Website Security Test