Skæbnekamp i aften for 2 div
Efter en god start på sæsonen er vores 2. divisionsherre stille og roligt dumpet ned i tabellen, og ligger nu faretruende tæt på både kvalifikationskampe og også den direkte nedrykning.
Holdet har qua de urimeligt mange skader i ligatruppen haft rigtigt svære vilkår gennem sæsonen. Spillende træner Jesper Fredin har kæmpet med det materiale der har været til rådighed, og nu begynder det at stramme til.
Holdet spiller iaften på hjemmebane mod SH Svendborg, og det er tæt på at være en af de kampe der bare SKAL vindes for at spille os fri af de nederste 3 pladser. Vi har også de 2 tophold tilbage i de resterende 4 kampe, inden vi slutter med Kolding IF 2 i sidste spillerunde.
Kom og støt drengene i aften mod SH Svendborg i Cigaræsken. Kampstart kl. 19.15.