Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Skanderborg – Århus

Webredaktør, udgivet d. 18. marts, 2015

Skanderborg Håndbold – Århus Håndbold 26-28 (11-16)

Sidste kamp i grundspillet var slutspils dramaet mod Århus Håndbold, som var omdrejningspunktet i en sjælden spændende afslutning på herrernes grundspil. Hele 4 hold kunne gå i slutspillet, men det blev Århus Håndbold der snuppede den sidste plads, for næsen af Mors-Thy, Ribe-Esbjerg og Sønderjyske.

Århus HåndboldÅrhus havde naturligvis mere på spil end Skanderborg i dagens kamp, men set over 60 minutter var det nu ikke til at se der var forskel i motivationen.

1. halvleg var helt lige de første 23-24 minutter, men de sidste 5 minutter inden pausen holdt hjemmeholdet en scoringspause, der gav Århus en pauseføring på lidt for store 16-11. Frygten for at kampen allerede led mod afgørelsen blev dog hurtigt gjort til skamme efter pausen. En 2 minutters udvisning til Århus efter 33 minutter, gav Skanderborg momentum og i løbet af de næste 5 minutter indhentede The Green Gunmen gæsternes føring og efter 8 minutter stod der pludseligt 19-19. Cigaræsken var pludseligt ved at blive varm og resten af kampen var det marginaler der skulle afgøre kampen. Frem til det 52. minut var der maksimalt 1 måls forskel på de 2 hold, men en række tekniske fejl og især en uhørt mængde overtrådte situationer, gjorde at Århus trak det længste strå de sidste 5 minutter af kampen.

Lars Christiansen28-26 endte resultatet til Århus Håndbold, der jublede længe i de kringlede katakomberne under Morten Børup Hallen. Resultatet betyder dermed endegyldigt at Skanderborg møder nummer 2 fra 1. division, Randers HH i de 2 altafgørende kvalifikationskampe. Den samlede vinder efter de 2 kampe kan kalde sig ligahold i 2025/2016 sæsonen, mens taberne må affinde sig med 1. divisionsstatus efter sommerferien. Unægtelig en hård nyser, men sådan er reglerne nu blevet til denne sæson. Den anden kvalifikationskamp kommer til at stå mellem Lemvig og formodentlig Skive fH.

Liga håndbold i Skanderborg Kommune står på spil, og nu håber vi at rigtigt mange vil støtte op omkring de 2 kampe, så vi Cigaræskens sidste leveår også kan lægge gulv til håndbold i den bedste række.

1. kamp spilles i Randers mandag den 30/3 kl. 19.00 mens den altafgørende kamp spilles i Morten Børup Hallen mandag 6/4 kl. 17.00. (med lille forbehold for endelig bekræftelse)

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Johan Hansen 5, Kasper Kisum 5, Martin Risom 4, Jeppe Krogh 4, Andreas Væver 2, Lars Mousing 2, Rasmus Kaagaard 2, Morten Kirk Olesen 1, Tim Sørensen 1.

Målscorer Århus Håndbold:

Torben Petersen 8, Kasper Olsen 5, Rune Ohm 4, Rasmus Nielsen 4, Elijan Dzankovic 3, Mikkel Saad 1, Jannick Mazur 1, Morten Bjørnshauge 1, Mads Lind 1.

Website Security Test